Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Cutting

Hej BB.
Som der står i emnet, har jeg et cutting problem. Det hele startede for halvandet, til to år siden. Jeg havde skændtes med en veninde, og jeg fik den der følelse af skyld i hele maven. Tristhed. Jeg cuttede lidt, bare med en sløv kniv.

Senere kom jeg i kontakt med skolen social vejleder ting, som hjalp mig over det i en periode – et halvt år. Vinteren 2011 går det galt for mig, jeg er indelukket og holder mig for mig selv. Ingen kender til mine cutting problemer, udover social hjælperen, mine forældre, og min klasselærer som ikke helt tackler det godt, ihvertfald ikke efter min mening.
 
Men som sagt, det går galt for mig, og jeg cutter cirka 3 gange om ugen, hvis altså jeg ikke gør det mere. Imens jeg har denne periode, skriver jeg mere og mere med drenge og piger på internettet, som har det samme problem som mig. Der møder jeg en pige, og vi kommer meget tæt på hinanden. Til sidst mødes vi til en koncert her i sommers.

Vi passer sammen, sjælevenner. Og fra det øjeblik er vi bare mere tætte end nogensinde, og det ender med, at vi får en slags forhold, crush kan man sige. Vi fortæller hinanden alt, og der begynder jeg at cutte meget. Mine arme bliver fyldt med halv dybe sår, på 2 timer og jeg skjuler dem resten af sommerferien.
 
Da jeg starter i skole, får jeg en besked omkring, at hende pigen har fundet en anden, og hun vælger hende, frem for mig. Det slår mig endnu en gang ud, og siden da har jeg cuttet med små mellemrum. Ingen har fået noget at vide om det, denne gang, men selvom jeg ikke vil fortælle nogle om det, forstår jeg ikke hvorfor ingen ser det.
 
Udover det, har jeg siden august haft den triste følelse konstant, jeg er aldrig helt glad, aldrig rigtig lykkelig mere. Jeg prøvede at fortælle min skolelæge, at jeg mistænkte mig selv, for en lille depression. Hun mener at der ikke er noget galt med mig, men mener dog, at jeg skal holde mig væk fra de venner, som jeg nu engang har.
 
Nå men, jeg skriver hertil, for jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Skal jeg søge læge, så hun kan hjælpe mig, eller hvad skal jeg gøre?
Hilsen den pige, som praktisk talt er nede konstant.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige 12 år

Hvor er det godt, at du skriver ind til BørneBrevkassen, for det lyder til, at du har brug for hjælp og faktisk også forsøger at vise det ved at cutte. Jeg håber dog, at dette brev kan hjælpe dig til at bede om hjælp på andre måder.

Som du sikkert kan mærke, løser cutting ikke problemerne, og det kan være meget svært at komme ud af uden hjælp. Jeg kan ud fra dit brev se, at det faktisk er lykkedes dig at stoppe med det et halvt års tid, hvor skolens socialrådgiver hjalp dig? Det er flot, og det får mig til at tro, at du med hjælp igen vil kunne klare det.

Imidlertid tænker jeg, at det er vigtigt, at du finder frem til en voksen, der kan hjælpe dig. Du har allerede prøvet at kontakte din skolelæge, og det er flot. Du skriver også, at dine forældre, din klasselærer og socialrådgiveren på skolen kender til dit problem, men at du ikke synes, de har tacklet det godt. Det er selvfølgelig vigtigt, at de tackler det godt, så du rent faktisk føler dig hjulpet. Det kan dog være svært for andre at vide, hvad de skal gøre for at hjælpe dig, så måske du kan hjælpe dem med at hjælpe dig...
 
Jeg tænker, du måske kan prøve at være ærlig og sige, at det ikke har hjulpet og måske overveje, hvad du har brug for – hvad vil hjælpe dig? Det er dejligt, at du har voksne omkring dig, der kender til dit problem, og som du er tryg ved at tale om det med. Det kan som sagt være meget svært at stoppe med at cutte, og det kræver nogle gange flere forsøg, så det er vigtigt ikke at give op, og forsøge at finde frem til andre måder at få omgivelserne til at se dig.

Jeg tænker, at du gerne vil ses, da det undrer dig, at der ikke er nogen, der har set, at du er begyndt at cutte igen... men måske du kan finde andre måder at blive set på? Jeg tænker på, at selvom du ikke har lyst, kan du måske finde frem til en voksen, du kan tale med og fortælle, hvor svært du har det, hvor trist du er? Det er vigtigt, at du er ærlig og finder frem til, hvad det egentlig er, du er ked af. Det kan være rigtig svært, når du går rundt med følelsen af at være nede konstant, men jeg tænker, det måske kan hjælpe at tale om det. Måske du igen kan hive fat i en af dem, du allerede har talt med – dine forældre, din lærer eller socialrådgiveren. Jeg kan ud fra dit brev fornemme, at de gerne vil hjælpe, men at de måske ikke helt ved, hvordan. Måske du kan tænke, at I skal hjælpe hinanden med at hjælpe dig? Med hensyn til din veninde, håber jeg, at du har fået det bedre? Det er altid svært, når man er forelsket, og ens følelser ikke bliver gengældt, men det er desværre svært at gøre andet end at give sig selv lov til at være ked af det i en periode og så småt finde frem til, at der er andre søde piger og drenge derude, man måske kan blive lige så glad for. Jeg tænker, at der også vil være andre for dig...Måske sidder du stadig tilbage med en følelse af tristhed, som du ikke føler brevet har ændret på..? I så fald er det nok vigtigt, at du søger hjælp hos en voksen. Det kan være dine forældre, socialrådgiveren eller din lærer, men det kan også være en nabo, andre forældre, en træner eller et andet familiemedlem. Endelig er du altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111 eller BørneChatten for at få yderligere hjælp.Med venlig hilsenBørneBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat