Cutting

Kære Pige 12 år

Hvor er det godt, at du skriver ind til BørneBrevkassen, for det lyder til, at du har brug for hjælp og faktisk også forsøger at vise det ved at cutte. Jeg håber dog, at dette brev kan hjælpe dig til at bede om hjælp på andre måder.

Som du sikkert kan mærke, løser cutting ikke problemerne, og det kan være meget svært at komme ud af uden hjælp. Jeg kan ud fra dit brev se, at det faktisk er lykkedes dig at stoppe med det et halvt års tid, hvor skolens socialrådgiver hjalp dig? Det er flot, og det får mig til at tro, at du med hjælp igen vil kunne klare det.

Imidlertid tænker jeg, at det er vigtigt, at du finder frem til en voksen, der kan hjælpe dig. Du har allerede prøvet at kontakte din skolelæge, og det er flot. Du skriver også, at dine forældre, din klasselærer og socialrådgiveren på skolen kender til dit problem, men at du ikke synes, de har tacklet det godt. Det er selvfølgelig vigtigt, at de tackler det godt, så du rent faktisk føler dig hjulpet. Det kan dog være svært for andre at vide, hvad de skal gøre for at hjælpe dig, så måske du kan hjælpe dem med at hjælpe dig...
 
Jeg tænker, du måske kan prøve at være ærlig og sige, at det ikke har hjulpet og måske overveje, hvad du har brug for – hvad vil hjælpe dig? Det er dejligt, at du har voksne omkring dig, der kender til dit problem, og som du er tryg ved at tale om det med. Det kan som sagt være meget svært at stoppe med at cutte, og det kræver nogle gange flere forsøg, så det er vigtigt ikke at give op, og forsøge at finde frem til andre måder at få omgivelserne til at se dig.

Jeg tænker, at du gerne vil ses, da det undrer dig, at der ikke er nogen, der har set, at du er begyndt at cutte igen... men måske du kan finde andre måder at blive set på? Jeg tænker på, at selvom du ikke har lyst, kan du måske finde frem til en voksen, du kan tale med og fortælle, hvor svært du har det, hvor trist du er? Det er vigtigt, at du er ærlig og finder frem til, hvad det egentlig er, du er ked af. Det kan være rigtig svært, når du går rundt med følelsen af at være nede konstant, men jeg tænker, det måske kan hjælpe at tale om det. Måske du igen kan hive fat i en af dem, du allerede har talt med – dine forældre, din lærer eller socialrådgiveren. Jeg kan ud fra dit brev fornemme, at de gerne vil hjælpe, men at de måske ikke helt ved, hvordan. Måske du kan tænke, at I skal hjælpe hinanden med at hjælpe dig? Med hensyn til din veninde, håber jeg, at du har fået det bedre? Det er altid svært, når man er forelsket, og ens følelser ikke bliver gengældt, men det er desværre svært at gøre andet end at give sig selv lov til at være ked af det i en periode og så småt finde frem til, at der er andre søde piger og drenge derude, man måske kan blive lige så glad for. Jeg tænker, at der også vil være andre for dig...Måske sidder du stadig tilbage med en følelse af tristhed, som du ikke føler brevet har ændret på..? I så fald er det nok vigtigt, at du søger hjælp hos en voksen. Det kan være dine forældre, socialrådgiveren eller din lærer, men det kan også være en nabo, andre forældre, en træner eller et andet familiemedlem. Endelig er du altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111 eller BørneChatten for at få yderligere hjælp.Med venlig hilsenBørneBrevkassen