Cutting

Kære pige på 14 år.

Tak for dit brev. Du underskriver dig med ”pigen som har brug for hjælp”, og jeg tænker, at det er det første skridt, du har taget for at ændre din situation.
Du ved ikke, hvorfor du cutter, men du tør ikke være rigtig glad. Det kan også være svært at tillade sig at være glad, hvis det betyder, at du ikke skal cutte. Trangen til at skade sig selv kan være umådeligt svær at stå i mod, men det er stærkt, at du gerne vil have hjælp til at finde en måde at komme ud af det. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan det mon startede, at du begyndte at cutte. Ved du mon det?

Jeg tænker også på, om du har fortalt det til nogen? Her tænker jeg på både dine veninder, men også nogle voksne, som vil kunne hjælpe dig videre. Det er nemlig sådan, at når man har cuttet i længere tid, så kan det være rigtigt svært at stoppe igen. Derfor tror jeg, at du har brug for noget hjælp til det. Jeg vil foreslå, at du prøver at fortælle det til din læge, dine forældre, sundhedsplejersken på din skole, din lærer eller en anden voksen du er tryg ved. De vil kunne hjælpe dig med at få kontakt til en psykolog, som du kan have nogle samtaler med, så I kan finde ud af, hvorfor du cutter, og hvordan du kan stoppe igen.

Du har allerede taget det første store skridt, så jeg er sikker på, at du har styrken til at få det fortalt, så du kan komme videre og få lov at være glad igen.

Venlig hilsen BørneTelefonen