Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Cutting

Jeg har nogle problemer som jeg håber i kan svare mig på!For ca. 1 måned siden begyndte jeg at cutte. Ikke med en kniv, men med en saks. Det startede i skolen, hvor to af mine venner stod og snakkede og jeg stod ved saksene. Pludselig stod jeg bare og ridsede i mig selv til det blødte. Jeg havde det godt bagefter, men da de 2 opdagede det, brød jeg bare ud i latter og spurgte hvordan de kunne tænke at jeg kunne gøre sådan noget.
Men sådan startede mit cutteri, og efterhånden har jeg ridser på 10-20 cm på arme og ben. Jeg fandt ud af at jeg cutter for at få skyldfølelse væk. For tiden har mig og min bedste veninde været meget oppe og skændes. Jeg lukker mig tit inde i et hjørne eller går udenfor i frikvarteret og bare hører musik. Men nærmeslt alt musik, gør mig bare deprimeret. 
Det første jeg tænker når jeg går udenfor er: Er der ikke noget jeg kan skære mig med?Jeg kan lide at skære i mig selv. Jeg føler at så er det blevet retfærdig. For min skyldfølelse går væk af det..Jeg er begyndt på Center for selvmordsudviklende unge. Jeg skal derhen tirsdag osse. Jeg fortalte hende pyskologen at jeg skar i mig selv. Men hun lovede ikke at fortælle det til min mor, da det var nyt der. Men hvis jeg gjorde det igen blev hun nødt til at fortælle det. 
Og jeg er mega bange for min mor.. Hun har ret meget temperamant.. psykologen er den eneste der ved at jeg cutter. Men har du en ide for hvordan jeg kan stoppe? For jeg cutter mindst 3 gange om ugen.Jeg er næsten lige kommet på facebook. Jeg kiggede så nogle venners billeder, og så fandt jeg en masse billeder fra 2. klasse (jeg går i 6. nu) hvor jeg er helt vildt tyk. 
Jeg fik det så dårligt at se på dem, for alle går og siger at jeg er blevet så tynd og det gør mig ked af det, for det er lissom: Wow, du er faktisk blevet tynd, du var mega tyk før. Så prøvede jeg på at brække mig. Jeg stak en finger helt ned i halsen, og det rigtig ubehageligt, for nu har jeg helt vildt ondt i halsen og kan næsten ikke synke eller gabe op..Jeg ved det var meget fra mig, men bebe svar mig. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere.
Stenbukken

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Stenbuk
Tak for dit brev. Du skriver, at du har problemer, og at du cutter, men at du ikke helt ved, hvordan du skal stoppe. Jeg vil starte med at sige, at jeg er glad for at læse, at du ønsker at stoppe cutting. For cutting er selvfølgelig ikke rart. 

Det er nemlig tit sådan, at man cutter sig selv, fordi der er ting i ens liv, som er svære at håndtere. Mange ser cutting som en slags symptom på, at noget i ens liv ikke fungerer helt som det skal...

Det kan derfor være svært at stoppe med at cutte helt på egen hånd, og mange mener, man først skal løse de problemer, der er årsag til, at man begynder at cutte. 

Hvis du fx har nogle problemer med skyldfølelse, så tror jeg, det er vigtigt at få kigget på disse problemer og få hjælp til at løse dem, således at du ikke får trangen til at skære i dig selv. Cutting kan føles som en hjælp/ en lindring, - du beskriver selv at det føles mere retfærdigt. Men som du jo nok også har opdaget, så løser det desværre ikke problemerne og så melder trangen sig ofte igen...

Derfor tænker jeg, det er vigtigt, at du får hjælp af en voksen til at løse de problemer, som fx giver dig skyldfølelse. Hvis du fx føler, at du er skyld i noget eller er uvenner med én, så kan en måde at tackle dette på måske være, at gå hen og snakke med den pågældende person om hvad du føler, og at du måske fortryder, eller er ked af det der er sket, og ønsker at løse det. Således at I kan få snakket om tingene, så de ikke fylder hos dig, eller giver dig skyldsfølelse. Vil du mon kunne det..?

Du skriver, at du er begyndt på "Center for selvmordsudviklende unge", og at du taler med en psykolog. Jeg er glad for at høre, at du her taler med en psykolog. Da en psykolog netop kan lytte til dig og måske også hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan stoppe med cutting.

Jeg kan godt høre, at du ikke har meget lyst til at fortælle psykologen at du har cuttet mere end en gang, men måske kunne du fortælle hende, at du faktisk gerne ville tale med hende om nogle ting, men at du ikke tør, fordi hun så fortæller det videre til din mor... Det tror jeg ville give hende en god fornemmelse af, at du ikke trives som du skal og at du ikke oplver at din mor kan støtte dig...

Du skriver også, at du er bange for at fortælle din mor at du cutter, bl.a. fordi hun har meget temperament. Det tror jeg vil være en god ide at få sagt til psykologen. Kan du mon det..?

Jeg kender jo ikke din mor, men jeg tænker det måske kan være godt for din mor at få at vide, hvad du er ked af, og bange for. Det skulle jo helst være sådan at hun kunne hjælpe dig og støtte dig, så du ikke får trangen til at skade dig selv?

Måske kunne du vise psykologen dette brev? eller skrive et nyt brev, hvor du fortæller om dine tanker, følelser og problemer? Du kunne måske fortælle, at du ønsker at din mor støtter dig, men at du er bange for at hun vil blive vred, når du fx fortæller om cutting. På den måde vil du måske indirekte kunne gøre din mor opmærksom på, at hun bør være rolig, når hun snakker med dig.

Ligeledes kan det måske også være en ide, at snakke med nogen om, hvordan du har det med din krop og hvordan du kan blive mere glad for den. Fx psykologen eller måske sundhedsplejersken på skolen? Således at du ikke går og er ked af det med din krop alene, men får nogen til at hjælpe dig med at finde ud af, hvad der kan gøres.

Det kan nemlig være godt at dele sine tanker med andre, fx venner eller voksne, for så fylder de ofte ikke så meget. Det gør det nemlig tit lettere at få bearbejdet de tanker, der fx forvirrer eller gøre en ked af det. Og så giver det som regel lettere et overblik over ens muligheder.

Jeg håber, at dette svar kan hjælpe. Ellers er du velkommen til at skrive til os på BørneChatten eller ringe til os på 116 111 og tale med en rådgiver, som også kan komme med gode råd.

De bedste hilsner
BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat