Cutting
Kære Børnebrevkassen.
Jeg er en pige på 15 år som går i 9., som har cuttet i lidt over 2½ år. I starten var det ikk særlig meget. Men så begyndte min hverdag og ændre sig. Menneskerne på min skole begyndte og være mere onde over for mig, de kaldte mig forskellige ting hver dag og de gik og slog, skubbede, sparkkede og truede mig. Hver gang de sagde eller gjord noget ved mig så truede de mig for og være sikker på at jeg ikk sagde noget til noget, og det gjord jeg jo så ikk. Indtil den dag hvor min veninde og min lærer ved et uheld så mine arme, som var totalt fyldt op med ar fra cutting. Og der blev de ved med og spørge ind til hvorfor jeg gjord det, men fordi at jeg ikk dagde noget til hverken min lærer, viceinspektøren eller min forældre, så valgte de at sende min ned til UU-vejlederen. Hvor det endte med at jeg fortalte hende hvad der var sket, og det endte bare ud i at det hele blev meget værre.
Så det ende faktisk med at jeg blev mobbet ud af skolen. Og så gik jeg jo bare og håbede på at det hele vil blive meget bedre på min nye skole, og det gjord det også i starten. Men så endte det med at næsten alle drengene fra min årgang og fra 9. begyndte og gøre præsis det samme som skete på min gamle skole, men her var det bare meget værre.
Så jeg begyndte og skærer i mig selv igen. Men den her gang var helt anderledes. For jeg blev ved med og gøre det, for hver gang jeg sad med barberbladet i hånden stoppede jeg med og tænke. Det var først bagefter jeg havde gjord det jeg begyndte og tænke igen, og der fortryd jeg selvfølgelig det hele. Men alligevel så kunne jeg ikk stoppe det. For drengene blev ved og ved. Og selvom at de fleste af drengene er stoppet nu, så kan jeg ikk få min selv til at stoppe med og cutte. Bare jeg føler mig en lille smule ked af det så gør jeg det igen.
Og mine veninder, forældre, skolen og kommunen ved slet ikk hvad de skal gør ved det mere. De har prøvet og sende mig til en psykolog fordi at jeg ogs har prøvet og begå selvmord, men det hjalp slet ikk. Det gjord faktisk bare det hele meget værre, for så gik jeg hele tiden og tænkte på alle de ting der er sket i mit liv. Og pga. mit meget lave selvværd har jeg ogs meget svært ved og tro på at folk gerne vil hjælpe mig, og at folk er der for mig.
Så nu ville jeg høre om i ikk ved hvad jeg kan gøre, for at stoppe med at skære i mig selv, eller for at jeg kan indse at folk er der for mig, og vil hjælpe mig.
Hilsen M…
Selvskade Andre der hjælper
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
