Kære pige på 14 år
Mange tak for dit brev. Når jeg læser dit brev tænker jeg, at det er rigtig godt, du har skrevet ind til BørneBrevkassen.
Du fortæller, at du har cuttet før og nu er begyndt igen, og du ved ikke hvordan du kan komme fra det - jeg håber, jeg kan hjælpe dig!
Du skriver, at det er din sygdom og dit dårlige forhold til din far, der får dig til at cutte. Det er rigtig flot, at du umiddelbart er bevidst om, hvad du tror, der sætter det hele i gang, og også det afhængighedsforhold du føler, du har nu, at du føler, du ikke kan komme fra det igen. Det, synes jeg, er meget modigt og flot gjort af dig - og jeg tænker også, at når du så flot og tydeligt kan beskrive, hvad der sætter det i gang, at du har taget det første skridt til at ændre på, at cuttingen får lov til at styre dit liv.
For du skal vide, at der er hjælp at få, og at det er muligt at stoppe.
Du fortæller, at dine forældre ikke skal vide, at du cutter igen, og at de ikke kan sætte sig ind i det. Er det mon fordi, du tænker, at de ikke vil lytte til og hjælpe dig? Eller er det fordi, du er bange for deres reaktion (at de vil blive kede af det eller måske vrede)? Eller er det måske fordi, du har svært ved at finde de rette ord, eller havde en dårlig oplevelse sidst du fortalte det..?
Jeg kan i hvert fald godt forstå, at du tænker, at det kan være en umulighed at tale med dem... men måske du kunne overveje at vise dem dit brev til BørneBrevkassen og mit svar..? Det kan være rart, at have noget at tale ud fra, når man skal tale om svære tanker og følelser - og måske især i din situation, hvor du måske føler, at du ikke blev forstået sidst, eller at du gør din far ked af det..?
Men måske du kender en anden voksen, du har tillid til, som du kan fortælle om dine mange tanker og svære følelser, om din far eller din sygdom og om dine forsøg på selvmord..? En voksen der kan hjælpe og støtte dig. Det kan måske være din læge, en lærer på din skole, sundhedsplejersken på skolen eller en helt tredje?
Jeg tænker også, det må være hårdt for dig at gå med bekymringen for, at sårene bliver opdaget... Du skriver i hvert fald, at du gerne vil skjule det.
Alt i alt er det for mig at se vigtigt, at du finder frem til en voksen, du kan tale med og betro dig til.
Er det svært for dig at finde frem til en. Vil en anden mulighed kunne være, at du tog kontakt til Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade - LMS. De har mange forskellige måder at hjælpe unge mennesker på, der skader sig selv. Du kan læse mere om dem her http://www.lmsselvskade.dk
Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge på UngeChatten, hvis du har brug for at tale med en af vores dygtige rådgivere der. Måske de kan hjælpe dig på andre måder..?
Jeg håber, du finder den hjælp, du har brug for.
Venlig hilsen
BørneBrevkassen
