Kære pige
Tak for dit brev, hvor du meget klart giver udtryk for, at du gerne vil have hjælp til at stoppe med at cutte. Det er to store og vigtige skridt, du har taget - nemlig først at nå til erkendelsen, at du har brug for og gerne vil have hjælp af din mor, og dernæst skrive herind for at få hjælp til at sige det til din mor. Det er modigt gjort og fortæller mig, at du er en super sej pige.
Jeg håber, at jeg kan hjælpe dig .... i hvert fald vil jeg gøre mit bedste, for du fortjener at få al den hjælp, du har brug for.
Du fortæller ikke noget om, hvordan dit forhold egentlig er til din mor, men kun at du ikke tør sige det til hende. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forstå dit "Jeg tør ikke sige det til min mor"...? Er du mon bange for, at hun bliver sur, vred, gal eller ked af det, skuffet eller.....? Hvis du ikke tør sige det til din mor, fordi du tror, hun bliver sur, vred eller ked af det eller skuffet, får jeg bare lyst til at sige, at jeg tror, de fleste mødre i første omgang bliver chokerede og bange, når de får at vide, at deres barn cutter sig selv. Mange mødre vil tænke "hvad har jeg dog gjort forkert som forældre?"... Dernæst tror jeg, de fleste mødre vil gøre alt, hvad de kan for at hjælpe deres barn. Hvordan tror du mon, at din mor vil reagere....?
Du skriver også, at du ikke ved, hvordan du skal få det sagt til hende....? Og her tænker jeg, at du måske kan bruge dit brev og mit svar; - måske kan du vise din mor begge dele, således at hun kan se, at det er vigtigt, at hun hjælper dig....? Tænker du mon, at det kunne være en mulighed.....?
I dit brev fortæller du også, at du hører stemmer og ser ting, der ikke er der. Og du tror, at du måske har en form for skizofreni. Det kan jeg ikke give dig et præcist svar på ud fra et brev, men jeg tænker, at det også vil være godt at få snakket med din mor om, således at hun måske kan gå med dig til lægen. Det er jo nemlig kun læger, der igennem undersøgelser kan stille diagnoser og i øvrigt ved, hvilken hjælp der så skal til. Jeres egen læge vil sikkert også vide, hvilke muligheder for hjælp, der er at få dér, hvor I bor i forhold til at stoppe med at cutte.
Du har en meget nær drengeven i klassen og også en på nettet, hvilket gør mig rigtig glad, fordi det har bare så stor betydning, at man har venner, der er der for en, når man har brug for dem. Måske kan drengen fra klassen være hos dig, når du viser dit brev til din mor....? Måske kunne han være en god støtte for dig i den situation?
Og får du fortalt din mor, at du har brug for hendes hjælp til at stoppe med at cutte, så tænker jeg, at det måske ikke længere er så svært at fortælle hende, at der er en dreng, som du har kendt på nettet i 3 år, og som du nu gerne vil mødes med... Måske udvikler dit og din mors forhold til at blive mere åbent og tillidsfuldt....?
Som sagt kan jeg jo ikke vide, om du føler mit svar er en hjælp for dig, og derfor vil jeg opfordre dig til at kontakte os på BørneTelefonen på 116 111 - det er gratis, og du er anonym. På BørneTelefonen kan du snakke mere med en rådgiver, hvis ikke mit svar er hjælp nok. Du kan både ringe og sms'e til BørneTelefonen på 116 111. Du er også meget velkommen til at skrive herind igen eller logge dig på chatten
- vi vil rigtig gerne hjælpe dig mest muligt!
Kærligt knus og kram til dig fra BørneTelefonen
