Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Cutter og selvmordstanker.

Hej.

Jeg har i mange år skredet mig selv på mange forskellig måder, men nu er jeg cutter og har været det i over 1 års tid.

Jeg cutter hver dag og på til flere gange om dagen. Jeg skær nogle gange ikke særlig dybt, men dyb nog til at arret er tydeligt, men for det meste skær jeg dybt. Jeg slør mig på maven og armen. Det er ikke så ridt at jeg skær mig på maven, det er min venstre arm jeg mest skær på. Min arm er fyldt med tydelig ar og sår. Jeg har altid langærmede bluser på for at skjule det.
 
Mine venner og mine lærer ved ikke noget om det eller min familie, men mor mor opdaget det ved en tilfælde en måned efter jeg var startet på det, men min mor hun tro at det er noget man bare gør en uges tid og så er det over igen.

Min træner ved det, han opdaget det selv, for jeg går til boksning og mit sår var gået op og jeg blødte en del og så fandt han ud af det da jeg helst ikke vil vis ham hvordan det kun være jeg blødte så meget og så gættet han det.

Jeg har en kontakt person som jeg snakker med og jeg har kendt ham i mange år og har snakket med ham før da jeg gik i folkeskole og i da er han så min kontakt person, som jeg har haft i et år ca og da han ved en del om hvor dårlig jeg har det, så fortalte jeg det for 2 måneder siden.

Alle de andre ved det ikke fordi, jeg ikke vil have at andre skal vide hvordan jeg har det i virkeligheden, når jeg er sammen med andre har jeg en maske på der skjuler hvordan jeg har det.

Udover cutting, så har jeg søvnproblemer, spiseforstyrrelse og selvmordstanker, som jeg har ret tit, jeg er meget negativ og er meget trist og ked af det. Jeg føler ret Toft at jeg er helt nede i et sort hul. Mine tænker i mit hoved de kører rundt og de fylder en del.
 
Jeg ved ikke om jeg er selv skyld i at jeg har det som jeg har det.?

Eller om det er min egen skyld at jeg skader mig selv og ikke vil spise noget?

Jeg har fået af vide af min kontakt person, at mit liv ikke har været let. Jeg har ikke slev valgt det, jeg har ikke selv måtte leve mit liv. Jeg har hverken haft en barndom eller har været teenager.

Da jeg var 5-6 år måtte jeg tag et stort ansvar, jeg skylde være mor for min familie, som vil sige min mor og hendes mand og mine søskende og i sær for mine 2 små brødre, som er 3 og 4 år yngre end mig. Jeg skylde passe huset, og måtte blive hjemme fra skolen ret tit, så jeg måtte blive voksen for hurtigt.

Hele min familie har ADHD undtaget mig, så måtte ligesom stille mig i baggrund, for at de kunne få den opmærksomhed som de skylde have.

Min mor er ret ligeglad med mig, for hende er jeg ikke hendes datter, men en mor, barnepige og meget mere, der er ingen som har taget sig af mig andet end mig selv. Jeg er mere eller mindre familiens sorte får.

Min mor er pille misbruger og min far er alkoholiker.

Jeg er blevet truet og fået tæv hele mit liv.

Er blevet mobbet både i skole og der hjemme.

Er blevet misbrugt 3 gange i mit liv, af 3 forskellige gange da jeg var et barn og de var alle en del af familien.

Jeg har aldrig måtte leve det liv jeg vil og måtte ikke være den person jeg ville være. Jeg ved ikke hvem jeg er……

Jeg har haft søvnproblemer siden jeg var 5 år, for jeg måtte have ørene åbne, for vi har haft rigtig mange gange indbrud og, så var jeg den eneste, som kunne beskytte familien.

Jeg har haft spise forstyrrelse mange gange og nu har jeg haft det i 2 års tid.
 
Jeg har haft selvmordstanker i lang tid, ja jeg var mindre prøvet jeg på at begå selvmord ved at tag en hel masse piller, fra min mors skab, men da jeg ikke kunne læse særlig godt den gang, så viste jeg ikke at jeg tog nogen, som ikke var særlig farlig, så jeg blev bare syg i lang tid.

Men inden for de sidste par år har mine selvmordstanker været slemme, for ikke så lang tid tiden var jeg tæt på at hoppe ud foran et tog, men da jeg ved at det vil gå udover chaufføren, så gjordet jeg det ikke, og så har jeg tit løst til at skær blodåren over, hvis jeg ikke havde min kontakt person, så er jeg bange for at jeg vil havde været død for længst.

Er det min skyld at jeg er afhængig af at cutter og skade mig selv?

Er jeg ikke det?

Er det min skyld at jeg er som jeg er?

Er jeg er dårligt menneske?

Jeg vil virkelig bare gerne dø, vil bare ikke leve mere.

Som jeg har nævnt, så har jeg en kontakt person, og han er ikke uddannet til det, han er AKT lærer, når han ikke er min kontakt person, han ved ikke hvad han skal gør omkring det, så da han ved stort set alt om mit liv, så har vi været op til lægen og hvor lægen har sendt min sag ud på psykolognettet, hvor jeg så skal vente på a en vil tag min sag.

Jeg skriver, så til jer, for at få af vide om der ikke er noget jeg ellers kan gør, for min selvmordstanker, cutting og andre problemer forsvinder ikke imens jeg skal vente, for der kan gå lang tid.

Håber på at i kan svar på mine spørgsmål og håber ikke at jeg har spildt jeres tid.

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 17 år

Mange tak for dit brev. Og for den kæmpe store tillid du viser ved at fortælle om alle de urimeligt svære ting i dit liv. Jeg vil gøre mit allerbedste. Og du vil ALDRIG nogensinde spilde tiden for hverken mig eller andre på BørneTelefonen! Tværtimod! Alle mennesker har ret til at blive hørt og få hjælp, og vi er rigtig, rigtig glade for, at du har skrevet til os.

Dit brev er alvorligt, og det er mit svar også. Så måske er det lidt svært at læse, fordi det gør ondt at høre mig tale om alle de ting, du er blevet udsat for? Heldigvis kan du læse brevet lidt af gangen. Og flere gange.

For at gøre det lidt mere overskueligt, har jeg valgt at stille det op i punktform. Det gør det lettere for mig – og måske også for dig?

Du spørger, om du selv er skyld i, at du har det dårligt.

Svaret er et kæmpe stort: NEJ! Med de opvæksts vilkår du har haft, er det ikke underligt, at du har det svært. Mange voksne har svigtet dig, misbrugt dig, voldtaget dig, mishandlet dig, udnyttet dig og slet, slet ikke passet på dig - eller hjulpet som de har pligt til. Det er alle dé voksne, der har hele ansvaret for, at du har det dårligt. De har i den grad svigtet dig, og svigter stadig. Det er SÅ godt og stærkt, at du nu beder om hjælp hos os. Og der er ikke noget vi hellere vil, end at hjælpe dig.

Du spørger, om det er din egen skyld, at du skader dig selv ved at cutte og ikke spise. Svaret er igen et kæmpe stort: NEJ!

Du skader dig selv som en slags ”forsvarsmekanisme” og som et råb om hjælp. Der er begået så mange grove overgreb og svigt imod dig, at det er utroligt, at du stadig er i stand til at tænke bare én eneste fornuftig tanke! Og jeg er imponeret over, hvor stærk du må have været for at kunne skrive det her brev, og for at have overlevet det, som du har overlevet.

Du spørger, om du selv har ansvaret for, hvordan du er. Svaret endnu engang: NEJ, NEJ og atter NEJ!
Du har, som du så klogt selv skriver, slet ikke haft en barndom eller en ungdom. Du har ikke fået lov til at være dig, for du har brugt al din energi på at overleve. Dine grænser er blevet overskredet, og du er blevet truet, slået, mobbet og tyranniseret til at være alt muligt andet, end den du i virkeligheden er. Heldigvis har du en kontaktperson, du stoler på. Og heldigvis har du skrevet til os. Du har ret til et liv, hvor du har mulighed for at finde ud af, hvem du er, hvordan du vil være og hvad du vil.

Endelig spørger du, om du er et dårligt menneske.

Svaret er ubetinget et kæmpe: NEJ!!! Tværtimod! Du har passet på, hjulpet og draget omsorg for en masse mennesker, og mange af dem har behandlet dig virkelig dårligt, eller direkte farligt og ulovligt. Alligevel har du været der for dem. Selv når du tænker på at begå selvmord ved at hoppe ud foran et tog, så tænker du på togchaufføren! Du har en masse kærlighed, omsorg og klogskab i dig, som der desværre aldrig rigtig har været plads til, eller er blevet sat pris på. Når du er kommet gennem dette svære kapitel i dit liv, så vil du opdage HVOR fantastisk et menneske du er!!! Og du og andre gode mennesker vil kunne nyde og få glæde af alle de fine kvaliteter, der ligger parat inde i dig.

Alle der har oplevet ting, som dem du har oplevet, stiller de spørgsmål, du gør. Mange begynder også at skade sig selv og får tanker om at begå selvmord, fordi de vil have alt det svære til at stoppe, men ikke ved hvordan. Dine følelser og tanker og din adfærd viser mig, at du reagerer HELT normalt og sundt – på nogle meget voldsomme og usunde vilkår.

For når man oplever mange svigt og overgreb, og har stået alene med dem, så ender man med at blive i tvivl, om det er en selv, der er noget galt med. Og man bliver usikker på, om man kan stole på sine følelser af, at det er helt, helt forkert det der foregår. Når ingen hjælper en, kan man også fejlagtigt begynde at tro, at man ikke fortjener hjælp. Men du både fortjener og har ret til hjælp!

Det er godt, at du har en kontaktperson

, som du har tillid til og taler godt med. Og det er rigtig godt, at han tog med dig til lægen! Du skriver, at han ikke helt ved, hvordan han kan hjælpe dig, men at I lige nu går og venter på, at en på psykolognettet vil tage din sag. Det er så fint af ham, at han viser dig respekt og fortæller dig, at han er i tvivl om, hvad han skal gøre – og ikke bare lader som om, alt er som det skal være.

Måske har du lyst til at vise din ham dit brev og mit svar? Hvis han har lyst, er han velkommen til at kontakte os på telefon 3555 5559 og tale med bisidderafdelingen. Så vil vi meget gerne rådgive ham. Vi forstår godt, han bliver i tvivl om, hvordan han bedst hjælper dig.

Det er helt rigtigt set af lægen, at det vil være godt for dig at få en klog, voksen at tale med. En der kan hjælpe dig med at bearbejde og rydde op i alt det rod, skidt og møg, som andre har smidt ind i dit liv. Det skal ud og væk – for det er IKKE dit rod, skidt og møg! Det er vigtigt, for at du kan finde dig selv, og kan komme i gang med dit eget liv. Uafhængigt af andre, der enten skader dig, eller ikke passer godt på dig.

Men som du også selv mærker, så er det er ikke nok. For du er stadig udsat for omsorgssvigt, og derfor er det vigtigt, at der også er nogen, der hjælper dig med at få ordentlige forhold og gode rammer om dit liv.

Du spørger, om der er noget du selv kan gøre: JA! Du kan ringe til vores bisiddere på BørneTelefonen, og så kan vi hjælpe dig.

Sådan gør du:

Ring til vores bisiddere på telefon 3555 5559 (mandag-torsdag kl. 09 – 16, fredag kl. 09 – 15), og bed om at komme til at tale med en bisidder. Du kan ringe anonymt, og behøver ikke fortælle hvem du er. Vores bisiddere er søde og kloge voksne, der ved rigtig meget om, hvordan børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt og overgreb, har det, og de arbejder hos os, fordi de virkelig gerne vil hjælpe børn og unge.

Når du taler med bisidderen, så giv hende/ham id-nummeret på dit brev. Så kan de læse dit brev og mit svar i brevkassen. Du er stadig anonym, men du behøver ikke fortælle helt forfra.

Når I har talt lidt sammen, så kan bisidderen fortælle dig, hvordan vi kan hjælpe. For vi kan hjælpe! Kommunen har pligt til at hjælpe dig, og bisidderen kender alle dine rettigheder, og kan sikre du får hjælp. (Vi kan også hjælpe dine små søskende. Det kan bisidderen fortælle dig mere om).

Bisidderen kan kontakte din kommune og aftale et møde, og kan tage med dig til alle møder. Bisidderen er 100 % på din side, og der er en enorm tryghed i at have en voksen, der taler ens sag og passer på en.

Når du har talt med bisidderen, bestemmer du selv, om du gerne vil have vores hjælp. Hvis du vil, så skal du fortælle, hvem du er. Så får du din egen personlige bisidder, som kontakter din kommune og støtter og hjælper dig hele vejen. Det er dig, der bestemmer til hvad og hvornår du gerne vil have hjælp. Bisidderen er DIN hjælper.

Måske har du lyst til, at du, din kontaktperson og bisidderen mødes alle 3 og taler sammen? Han har fulgt dig længe, og har allerede vist, at han gerne vil hjælpe og har omsorg for dig. Så siger du det bare til bisidderen.

Og måske har du og din kontaktperson allerede talt med kommunen, uden held? Hvis det er tilfældet, så er det ekstra vigtigt, at du får den støtte og hjælp, som vores bisiddere kan tilbyde. Der er forskel på, hvor dygtige kommuner er til at leve op til deres ansvar. Nogen gange skal de mindes lidt om, hvad de har pligt til at gøre.

Jeg er så imponeret over, at du har overlevet alt det, du har.

Det er ikke dine selvmordsforsøg, jeg tænker på her – dem er jeg bare rigtig glad for ”mislykkedes”. Jeg tænker i stedet på, at jeg trods alt det du har været igennem, kan høre din stemme og se den unge pige, du gemmer inden i, bag ordene i dit brev. Du er derinde. Bag alt det der er svært, tungt og gør ondt, så er du der inde! Og venter på, at det er sikkert og trygt at komme ud! (Måske har du også selv fået øje på ”dig” i de øjeblikke, hvor du ikke har skullet kæmpe, men har kunnet nyde noget, du syntes var rart?)

Selvom det nok ikke føles sådan, fordi du har det så svært, så er du et af de stærkeste unge mennesker, jeg længe har mødt! Det er ikke mange, der ville være i stand til at bede om hjælp, eller spørge hvad de selv kan gøre, efter alt det du har været igennem!

Det er virkelig imponerende, og du har min største respekt!

Så læs mit svar, saml dit mod og ring til BørneTelefonens bisiddere lige så snart du kan!

Jeg ønsker dig alt det bedste i den store opgave, du nu skal i gang med: At vinde dit liv tilbage!

De varmeste tanker, håb for fremtiden og et stort kram til dig fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat