Cutter og selvmordstanker.
Hej.
Jeg har i mange år skredet mig selv på mange forskellig måder, men nu er jeg cutter og har været det i over 1 års tid.
Jeg cutter hver dag og på til flere gange om dagen. Jeg skær nogle gange ikke særlig dybt, men dyb nog til at arret er tydeligt, men for det meste skær jeg dybt. Jeg slør mig på maven og armen. Det er ikke så ridt at jeg skær mig på maven, det er min venstre arm jeg mest skær på. Min arm er fyldt med tydelig ar og sår. Jeg har altid langærmede bluser på for at skjule det.
Mine venner og mine lærer ved ikke noget om det eller min familie, men mor mor opdaget det ved en tilfælde en måned efter jeg var startet på det, men min mor hun tro at det er noget man bare gør en uges tid og så er det over igen.
Min træner ved det, han opdaget det selv, for jeg går til boksning og mit sår var gået op og jeg blødte en del og så fandt han ud af det da jeg helst ikke vil vis ham hvordan det kun være jeg blødte så meget og så gættet han det.
Jeg har en kontakt person som jeg snakker med og jeg har kendt ham i mange år og har snakket med ham før da jeg gik i folkeskole og i da er han så min kontakt person, som jeg har haft i et år ca og da han ved en del om hvor dårlig jeg har det, så fortalte jeg det for 2 måneder siden.
Alle de andre ved det ikke fordi, jeg ikke vil have at andre skal vide hvordan jeg har det i virkeligheden, når jeg er sammen med andre har jeg en maske på der skjuler hvordan jeg har det.
Udover cutting, så har jeg søvnproblemer, spiseforstyrrelse og selvmordstanker, som jeg har ret tit, jeg er meget negativ og er meget trist og ked af det. Jeg føler ret Toft at jeg er helt nede i et sort hul. Mine tænker i mit hoved de kører rundt og de fylder en del.
Jeg ved ikke om jeg er selv skyld i at jeg har det som jeg har det.?
Eller om det er min egen skyld at jeg skader mig selv og ikke vil spise noget?
Jeg har fået af vide af min kontakt person, at mit liv ikke har været let. Jeg har ikke slev valgt det, jeg har ikke selv måtte leve mit liv. Jeg har hverken haft en barndom eller har været teenager.
Da jeg var 5-6 år måtte jeg tag et stort ansvar, jeg skylde være mor for min familie, som vil sige min mor og hendes mand og mine søskende og i sær for mine 2 små brødre, som er 3 og 4 år yngre end mig. Jeg skylde passe huset, og måtte blive hjemme fra skolen ret tit, så jeg måtte blive voksen for hurtigt.
Hele min familie har ADHD undtaget mig, så måtte ligesom stille mig i baggrund, for at de kunne få den opmærksomhed som de skylde have.
Min mor er ret ligeglad med mig, for hende er jeg ikke hendes datter, men en mor, barnepige og meget mere, der er ingen som har taget sig af mig andet end mig selv. Jeg er mere eller mindre familiens sorte får.
Min mor er pille misbruger og min far er alkoholiker.
Jeg er blevet truet og fået tæv hele mit liv.
Er blevet mobbet både i skole og der hjemme.
Er blevet misbrugt 3 gange i mit liv, af 3 forskellige gange da jeg var et barn og de var alle en del af familien.
Jeg har aldrig måtte leve det liv jeg vil og måtte ikke være den person jeg ville være. Jeg ved ikke hvem jeg er……
Jeg har haft søvnproblemer siden jeg var 5 år, for jeg måtte have ørene åbne, for vi har haft rigtig mange gange indbrud og, så var jeg den eneste, som kunne beskytte familien.
Jeg har haft spise forstyrrelse mange gange og nu har jeg haft det i 2 års tid.
Jeg har haft selvmordstanker i lang tid, ja jeg var mindre prøvet jeg på at begå selvmord ved at tag en hel masse piller, fra min mors skab, men da jeg ikke kunne læse særlig godt den gang, så viste jeg ikke at jeg tog nogen, som ikke var særlig farlig, så jeg blev bare syg i lang tid.
Men inden for de sidste par år har mine selvmordstanker været slemme, for ikke så lang tid tiden var jeg tæt på at hoppe ud foran et tog, men da jeg ved at det vil gå udover chaufføren, så gjordet jeg det ikke, og så har jeg tit løst til at skær blodåren over, hvis jeg ikke havde min kontakt person, så er jeg bange for at jeg vil havde været død for længst.
Er det min skyld at jeg er afhængig af at cutter og skade mig selv?
Er jeg ikke det?
Er det min skyld at jeg er som jeg er?
Er jeg er dårligt menneske?
Jeg vil virkelig bare gerne dø, vil bare ikke leve mere.
Som jeg har nævnt, så har jeg en kontakt person, og han er ikke uddannet til det, han er AKT lærer, når han ikke er min kontakt person, han ved ikke hvad han skal gør omkring det, så da han ved stort set alt om mit liv, så har vi været op til lægen og hvor lægen har sendt min sag ud på psykolognettet, hvor jeg så skal vente på a en vil tag min sag.
Jeg skriver, så til jer, for at få af vide om der ikke er noget jeg ellers kan gør, for min selvmordstanker, cutting og andre problemer forsvinder ikke imens jeg skal vente, for der kan gå lang tid.
Håber på at i kan svar på mine spørgsmål og håber ikke at jeg har spildt jeres tid.
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
