Brev

Cutter

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Hvor er det godt, du skriver ind og spørger efter hjælp. Det viser, at du ønsker at gøre noget for at få det bedre, og ikke mindst at du prøver. Og det er et stærkt træk at have i sig.

Der kan være mange grunde til selvskade, men oftest handler det om, at man prøver at løse nogle svære følelser. Problemerne bliver bare ikke løst af det, men kun nedtonet for en meget kort periode. Mon du kan genkende det? Er der mon nogle ting i dit liv, der er svære lige nu?

Du skriver, at du har gjort selvskade før, og at du nu er begyndt igen. Det betyder også, at du på et tidspunkt er stoppet med selvskaden. Hvad skulle der til sidste gang du stoppede? Måske du kan prøve at genskabe nogle af disse ting, der sidst hjalp dig videre. 

Det er rigtig godt at høre, at du har en rigtig god ven, som du fortæller alt det. Han lyder til at være en rigtig god ven, der også er klar til at hjælpe dig igen, hvis du snakker med ham. Jeg håber, du bliver ved med at have ham som ven og lader han hjælpe dig. Jeg tænker din vens reaktion kan være fordi, han faktisk meget gerne vil hjælpe dig og dermed tænker det ville være bedst at få hjælp fra en voksen. En voksen vil også kunne hjælpe dig videre og være rigtig god støtte.

Det er altid godt at mærke efter i sin krop omkring, hvad man er parat til. Hvis du derfor ikke er parat til at fortælle det til dine forældre endnu, så kandet netop være din ven, der kan hjælpe dig her. Eller måske vil selv starte et andet sted. Er der nogen andre voksne, du kan snakke med? Det kan være et andet familiemedlem, en sød skolelærer eller en helt tredje. En anden mulighed for dig kan være at kontakte rådgivningen www.selvskade.dk Her kan du også få rigtig god hjælpe, både anonymt over telefonen, men du kan også mødes personligt med en rådgiver, der ved meget om selvskade, og hvordan man kan komme videre. Du kan læse mere på deres hjemmeside

Jeg håber stadig du vil fortælle det til din bedste ven. Han kan være en god støtte, uanset om det er dine forældre, andre eller rådgivningen, du har mod på at begynde med. Og det er rigtig vigtigt at have sådan en støtte. Du skal også vide, at du altid kan ringe ind på 116111, hvor vi sidder rådgivere klar til at hjælpe dig. 

Alt det bedste her fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat