Kære Pige på 12 år
Tak for dit brev, hvor er det flot, du rækker ud efter hjælp. Jeg vil forsøge at hjælpe dig så godt jeg kan. Du fortæller at du har haft det dårligt med dig selv og at du er ked af det hele tiden. Du har skåret i dig selv men du vil gerne stoppe det hurtigst muligt så det ikke udvikler sig. Jeg kan læse, at du føler, at dit liv er ret svært lige nu og at du rigtig gerne vil have noget hjælp. Hvor er jeg glad for, du skriver til os, det vil jeg gerne rose dig for.
Mange reagerer sådan, når man har det virkelig dårligt, så involverer man ikke andre personer, for det er så svært at gøre andre begribeligt hvor svært man har det, så man vælger at holde det for sig selv. Jeg har en fornemmelse af, at du måske går med alle dine tanker alene, er det rigtigt? For det kan føles ekstra hårdt hvis man føler man er helt alene med problemerne. Er der mon ikke nogen i din omgangskreds eller familie, du kan tale med, når du har det svært? Jeg tænker, det ville være godt, hvis du kunne tale med en voksen om dit liv, dine tanker og følelser. Det kunne være din mor, en tante, en lærer eller en sød voksen i fritidsordningen?
Jeg ved ikke hvilket forhold du har til din mor, men måske skulle du prøve at tale med hende? Det er jo overhovedet ikke sikkert, din mor har nogen fornemmelse for, at dit liv lige nu er så svært. Hvis du betroede dig til hende, så tænker jeg, at hun ville blive glad for den kontakt. Måske savner hun kontakten til dig? Jeg gætter på, hun vil blive bekymret for dig og vil forsøge at støtte dig, hvis hun opdager, hvilke tanker og problemer du tumler med.
Jeg tror det vil være rigtig godt, hvis du får noget hjælp. Den hjælp kan være nogle samtaler med en voksen, som kan rådgive dig og hjælpe dig med at få løst de problemer du går og tumler med. På hjemmesiden www.selvskade.dk er der flere tilbud, blandt andet tilbyder de støttegrupper for piger, hvor cutting er en del af deres liv.
Jeg synes, du sammen med dine forældre skal kigge på hjemmesiden. Når jeg skriver, du skal gøre det sammen med dem, er det fordi, det er rigtig vigtigt, at de kan støtte dig. Kan du mon bede dem om det? På hjemmesiden findes også råd til hvordan man som pårørende/forældre bedst kan støtte og hjælpe barnet/den unge. Hvis ikke du kan, så kig måske i første omgang selv på siden og overvej så, hvilken voksen i dit liv, som du tror ville være god at betro dig til.
Jeg kan læse du er 12 år, en alder, hvor man så småt er ved at blive teenager og ung, men samtidig også en alder, der for mange unge, kan være fyldt med tanker og følelser, der kan være svære at håndtere. Kroppen begynder at udvikle sig fra barn til voksen, nogle begynder at få menstruation, måske begynder interessen for drengene at ændres og nogle af pigerne/veninderne begynder at gå op i mode og makeup. Nogle dage kan man føle sig glad og ovenpå og andre ked af det, uden man måske altid kan svare på hvorfor man har det sådan. Mon du kan genkende nogle af disse ting? Det er helt normalt, når man begynder at gå i puberteten, men derfor kan det godt være en rigtig svær tid og derfor så flot ikke at gå med de svære tanker alene, men dele dem med veninder og voksne man er tryg ved. Ofte er det en stor hjælp at få det sagt højt, så man kan få et par råd og måske et kram.
Nu til det med, hvordan du kan håndtere dine tanker om cutting. Jeg tænker på, om du mon føler, at det kan få ked af det følelsen til at gå væk...? Er det mon rigtigt forstået?
Hvis ja, så skal vi finde en eller anden ting, som også kan få smerten til at gå væk. Måske kunne du næste gang trangen til cutting melder sig, så ringe ind til os på BørneTelefonen? Og tale lidt med en voksen om, hvad du kan gøre i stedet for? Og hvis du bagefter alligevel synes det er svært, så ringer du ind igen, og så taler vi noget mere om det. Jeg håber du vil prøve dette, næste gang tankerne samler sig om at cutte. Du skal i hvert fald vide, at der sidder en voksen ved BørneTelefonen, så snart du har brug for at tale. Vi har åbent alle årets dage kl. 11-23.
Du kan også råbe højt, slå i en pude eller græde helt vildt, når du får lysten. Prøv engang at tænke på, hvordan du løste problemer før i tiden, når du blev ked af det, hvad gjorde du? Måske kan du bruge nogle af de erfaringer du har fra du var yngre til igen at hjælpe dig?
Jeg håber virkelig, du får taget fat på dine problemer og at du vil få hjælp til at komme videre i dit liv, så du igen kan føle dig glad. Hvis det er svært at snakke med dine forældre eller en anden voksen du kender, om det, så sidder der voksne rådgivere klar på BørneTelefonen 116 111 eller BørneChatten her på siden, de kan snakke mere direkte med dig og vejlede dig.
Mange kærlige forårshilsner
BørneTelefonen
