Kære du
Tak for dit brev og for at dele dine tanker med BørneTelefonen. Hvor er det stærkt, at du har fundet kræfter til at skrive, når du er i en periode af dit liv, hvor tingene føles tunge.
Når du skriver, at du ikke ved, hvordan du kommer videre med dit liv, fornemmer jeg, at du virkelig har en stædig vilje indeni, der gør, at du kæmper imod de tunge tanker. Du vover at snakke med en psykolog - det er der mange, der ikke tør. Du sætter ord på her i brevkassen - det kræver også en vis portion mod.
Dødsangst - at være bange for at dø - kan man jo også vælge at se, som at man er bange for at forlade dette liv. Dette dyrebare og forunderlige liv, som indeholder så meget. Også selv om det kan føles tungt og håbløst ind imellem. Du har et ønske og en drøm om at komme videre og LEVE livet - det har jeg stor respekt for!
Jeg synes, det lyder som om, du er godt i gang med at komme videre med dit liv og få det bedre igen. Du skriver, at du for nogen måneder siden begyndte at cutte og fik konstateret dødsangst og selvmordstanker, jeg bliver nysgerrig på, om der mon var noget specielt, der gjorde, at du lige pludselig fik det så dårligt? Måske noget du har talt med psykologen om, og er ved at bearbejde med hende?
I hvert fald lyder det rigtig godt, at du er i gang med processen med at få det bedre. Det kan nogen gange være en lang og svær proces, der kan tage lang tid. Jeg synes, det lyder som om, du virkelig gerne vil have det bedre, helst med det samme. Den iver kan du garanteret bruge positivt, og den kan være med til, at det ikke nødvendigvis tager så lang tid at blive glad for livet igen.
Har du mon talt med psykologen om, at du synes, det går lidt for langsomt? Nogen gange kan det være en god idé at sige det højt, og så kan det være, hun/han kan hjælpe dig med nogle redskaber til at acceptere, at det er en proces, der tager tid.
Nogen gange kan det også være rart at tale med en anden end en professionel om, hvordan man har det. Det lyder som om, du hurtigt har fået hjælp til at få det bedre, og jeg tænker derfor, at der må være nogen opmærksomme og omsorgsfulde voksne omkring dig? Måske er der en af dem, du kan tale med om, hvordan det går?
Jeg vil også sige til dig, at der nogle gange kan ske det, at man simpelthen ikke "matcher" med den første psykolog, man snakker med. Hvis man skal åbne for nogle af de svære ting, kræver det en tillid og en tryghed ved den person, man snakker med. Hvis du efter nogle gange stadig ikke føler, at det hjælper, så kan det være en mulighed, at du skal snakke med en anden i stedet for. Det kan du eventuelt nævne for en voksen, der kender dig, og så vil de kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvad der skal gøres.
En sidste ting, jeg lige tænker på er, at det også er rigtig vigtigt at give sig selv lov til at lave noget, der føles rart. Hvad kan du godt lide at lave? Har du nogen gode venner, du bruger tid med, eller en fritidsaktivitet du er glad for? Noget der måske kan aflede dine tanker lidt engang imellem. Det kan være en rigtig god idé at finde ind til noget, man kan lide at lave, og så gøre det, når tankerne begynder at fylde for meget.
Rigtig meget held og lykke, det er så flot at du er så godt på vej allerede, som det lyder til. Hvis du har lyst eller brug for det, er du meget velkommen til at ringe eller sms'e ind til BørneTelefonen på 116111. Det er gratis, og du behøver ikke at fortælle, hvem du er. Det kan også være en måde at vende sine tanker med en, der er vant til at snakke med unge om ting, der kan føles svære.
Mange tanker fra BørneTelefonen
