Kære pige på 12 år
Tak for dit brev. Jeg er glad for, at du har skrevet ind til os, for det lyder som om du gerne vil stoppe med at skære i dig selv, men har brug for lidt hjælp til det.
Jeg synes, det er rigtig flot, at du næsten er stoppet helt med at skære i dig selv. Hvordan mon du klarede det? Hvis du kan komme i tanker om nogle gange, hvor du havde lyst til at skære, men ikke gjorde det, så kan du måske bruge den taktik igen..?
Du skriver, at du nogen gange begynder at tænke på det, når du bliver ked af det. Jeg ved, at der er mange af dem som skærer i sig selv, eller har gjort det, netop gør det når der er noget de er kede af. Ofte er det et forsøg på at få kontrol over situationen.
Når der er noget, man bliver ked af, kan man ikke selv bestemme det, mens det at skære i sig selv er noget man selv bestemmer. (I hvert fald i begyndelsen. Senere hen kan man opleve at trangen til at skære kan tage magten fra en, så man ikke længere selv kan kontrollere det. Derfor er det godt, du er opmærksom på at finde andre måder at håndtere det på.)
Måske du kunne prøve, næste gang du bliver ked af det, lige med det samme så prøve at lave noget, du synes er rigtig sjovt eller rart eller bare får dig til at tænke på noget andet. Det kunne for eksempel være at høre høj musik, snakke med en veninde eller løbe en tur...
Jeg tænker, det kunne være godt for dig, at snakke med nogen om det... Måske din mor eller sundshedsplejersken på din skole hvis du ikke kan lide at skulle sige det til din mor. Du er også meget velkommen til at skrive herind igen, eller prøve og ringe til BørneTelefonen 116 111
De bedste hilsner
BørneBrevkassen
