Coping-strategier til selvskade
Hej brevkasse.
Jeg er en pige på 14 år, der kæmper med både angst og depression.
Det er rigtig hårdt, og jeg er super træt af alting og er næsten ved at give op.
Jeg er lige startet i et behandlingsforløb i Psykiatrien, men jeg har en følelse af, at samtaler ikke kommer til at virke.
Jeg tror bare ikke på den slags, at nogle ord, aftaler eller øvelser “bare” kan ændre min tankegang og gøre at jeg får det bedre.
Jeg skærer i mig selv næsten hver dag på mine lår og hofter. Fordi jeg bl.a føler at jeg fortjener det, fordi jeg bliver så ked af det, at jeg ikke kan holde det ud, eller også fordi jeg føler mig så tom, at jeg er nødt til at føle et eller andet.
Jeg kan ikke fortælle nogen om selvskaden, hverken psykologen, “vennerne”, familie eller andre. Jeg prøver at stoppe, men så sker der noget dårligt og så er den gal igen.
Mit spørgsmål er egentlig bare:
Har I nogle gode strategier, til at undgå selvskade, når man har trang til at skære i sig selv?
Er der noget man kan gøre, som afhjælper trangen?
På forhand tak
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
