Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bekymret for min veninde!

Hej BB

Jeg har her på det sidste været bekymret får min veninde.

Hun var næsten lige sluppet af med sin anorski (mente hun selv) men hun spiser aldrig morgenmad og heller aldrig frokost.

Noget andet ubehageligt er at hun græder hver eneste dag. Jeg ved aldrig hvad jeg skal gøre, og lærerne gør heller ikke noget.

Har også set hende prøve at skade sig selv og det var meget ubehageligt at se. Hun så mig og jeg sagde hun skulle stoppe men hun ignorerede mig.

Til sidst begyndte jeg at græde og hun stoppede.

Jeg ville virkelig gerne snakke med hende, men hun har en aftale med lærende om at hun må blive inde i frikvarteret.

Efter skole siger hun altid hun har meget travlt.

Ved ik hvad jeg skal gøre? Håber I har nogle tips????

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 14 årige pige

Jeg kan sagtens forstå, at du er bekymret for din veninden og ikke helt ved, hvad du skal gøre. Du er vel nok en god ven, som vil det bedste for din veninde.

Desværre er det ofte sådan, at når man har det skidt, kan det være svært at indrømme og gøre noget ved det. Som den gode veninde du allerede er, må du bare blive ved med, at tilbyde din hjælp og støtte.

Din veninde har brug for hjælp, fra en eller flere voksne - det er alvorligt, når man ikke spiser og tænker på, at skade sig selv. Måske kan du finde en voksen, som du dele din bekymring med, det kan være din mor, din venindes mor, din lærer etc. Det er vigtigt, at de voksne kommer på banen og tager ansvar!

Når du har talt med en voksen om det og måske er blevet lidt klogere på dine muligheder for at hjælpe, kan du tale med din veninde. Fortæl hende, at du gerne vil hjælpe hende, men ikke helt ved hvad du skal gøre. Hvis du er heldig og rammer et godt tidspunkt, kan hun forhåbentlig fortælle dig hvad du kan gøre.Ellers kan du vise, at du stadig er hendes veninde og du gerne vil hende.

Når det er sagt, så er det hårdt, at være veninde med nogen som har det svært og ikke helt selv vil indrømme det. Det kan føles som om, man løber panden mod en mur og ingen veje kommer. Derfor er det også vigtigt, at du har nogen som du kan tale med. Hvis du skal være en støtte for din veninde, skal du også tænke og passe på dig selv.

Sidst men ikke mindst vil jeg sige til dig, at jeg fornemmer, at du er en meget betænksom og ansvarlig veninde - det er rigtig gode egenskaber som du kan være stolt af. Og forhåbentlig kan din veninde på et tidspunkt også sætte pris på dem. Det tror jeg, at hun allerede gør.

Jeg ønsker det bedste for dig og din veninde.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat