Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bare hjælp mig.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Anonym

Mange tak for dit brev. På trods af at du slet ikke fortæller direkte om dine problemer, synes jeg, at du meget præcist og klart får forklaret, at du går og tumler med nogle problemer/ tanker, som du har brug for hjælp til.

Når jeg læser dit brev, fornemmer jeg, at du på en måde er lidt splittet i forhold til, hvad du skal gøre. På den ene side har du en ide om, at det vil være godt for dig, hvis du kunne åbne op og få talt om de problemer, der påvirker dig; på den anden side, så er det rigtig svært for dig, og i hvert fald er det ikke muligt for dig at tale med dine forældre om det her. (Mon det er rigtigt forstået?)

I hvert fald ved jeg, at det slet ikke er så usædvanligt at have sådan. (Faktisk tror jeg, de fleste af os kender til følelsen af at vi burde gøre noget, som var godt for os, men at vi af forskellige grunde alligevel har svært ved at gøre det...)

Jeg tror, det vil være godt, hvis du kan få talt med nogen om det, der tynger dig. - Også selvom det sikkert bliver svært og at det vil kræve, at du anstrenger dig... Jeg kan jo høre, at det her tærer på dine kræfter, og når du et par gange har haft skåret i dig selv og haft tanker om selvmord, så tror jeg, det er kommet dertil, hvor du ikke længere skal klare det på egen hånd!

Nogle gange, hvis man beslutter sig for, at noget skal være anderledes, så kan det hjælpe, hvis man så indvier en person i beslutningen. - Altså fortæller en person, at man har besluttet, at fremover vil man prøve på at gøre, det som man nu har besluttet sig for. For mange kan det have en god effekt, fordi man så føler sig mere forpligtet til at få gjort det, man har svært ved. (Kan du mon følge mig?)

I dit tilfælde, så tænker jeg på, om det måske kunne hjælpe dig, hvis du fx fortalte en af dine veninder eller din psykolog, at du i gennem længere tid har haft en fornemmelse af, at du gerne vil få snakket om nogle problemer, som piner dig, men at det er meget svært for dig, at finde ud af at gøre det...

Ellers kunne du eventuelt kunne du printe dit meget klare brev til BørneBrevkassen og bede en om at læse det... - Ville du mon have mod på det..? Jeg synes, dit brev viser, at du er rigtig god til at skrive om de her ting, så måske skulle du udnytte det..? (Hvis det er sværere for dig at tale ansigt til ansigt om det...)

Nogle gange kan det være en god ide at øve sig på at tale om svære ting med personer, man ikke sidder direkte overfor. Jeg tænkte derfor på, om det måske kunne være en hjælp for dig at starte med at bruge BørneTelefonens sms-rådgivning eller vores chatrådgivning..? Begge steder kan du helt anonymt skrive med en rådgiver, og du behøver jo ikke fortælle om dine problemer, men kan fx også bare sige til rådgiveren at du gerne vil snakke om, hvordan du måske kan få snakket med nogen andre om det... (Chatten finder du her på hjemmesiden og BørneTelefonen kan du sms'e på 116 111.)

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat