Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

At erkende at det er umuligt at være perfekt…

Hej
Jeg kommer fra en ret velfungerende familie, på trods af at min lillesøster har ADHD, men mine forældre har stadig til mig og mine søskende, selvom de arbejder en del begge to.

Jeg har i omkring halvandet år nu selvskadet og har været så utilfreds med mit udseende, at jeg har sultet mig selv, hvilket i længden førte til at jeg bare fik det værre. Jeg skærer alt for tit, og det bliver hver gang dybere, voldsommere og flere sår.
 
Det føles bare som om, hver gang jeg gør det, at det bare ikke er nok. At jeg er nødt til at gøre det mere. Og hvis det ikke var for min bedste veninde, så ville jeg nok gøre det hver dag, og områderne ville ikke være så begrænsede. Jeg gør det for det meste på mit lår, men langt nok oppe til at det kan skjules under mine underbukser, udover nogle gamle ar, som hverken vil gå væk, eller falme.

Men her på det seneste er jeg begyndt på at have trang til at gøre det på armene, men jeg er nødt til at gøre det diskret, da min veninde ellers vil finde ud af at jeg overhovedet ikke er stoppet. Men min bedste veninde skærer også stadig lidt i sig selv, og har gjort det i lang tid, men nu er hun kommet til psykolog, og er ved at stoppe, hun ved bare, at hun ikke kan stoppe helt, hvis jeg stadig har det så dårligt.

Jeg har bare svært ved at finde viljestyrken til at stoppe, og hver gang trangen kommer igen, er der en lille stemme, der fortæller mig, at hun ikke behøver at vide om det, og at andre ikke skal bestemme over, hvad jeg gør ved mig selv. Det bekymrer mig også med arrene på mine ben, da jeg bliver tvunget med på badeferie med mine forældre, og derfor er jeg egentlig tvunget til at fortælle mine forældre om at jeg selvskader, men jeg kan bare ikke få mig selv til det, men det er bedre end at de gætter det ud fra de mange ar.

Men jeg føler bare at jeg ikke kan være det bekendt at gøre det mod dem. At jeg ikke kan være bekendt det at jeg ikke er perfekt. At jeg ikke kun får 12-taller. At jeg er ond fordi jeg gør det mod dem. Jeg har flere gange prøvet på at fortælle mine forældre at jeg gerne vil til psykolog, men de ser ikke nogen grund til det, da jeg ikke kan fortælle dem om, hvordan jeg egentlig har det.

Jeg vil jo ikke tage opmærksomheden fra mine søskende, men min veninde presser mig lidt til det. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal sige det til dem, og jeg har prøvet flere gange. Jeg har bare brug for hjælp til at stoppe.

Hilsen pigen, der stræber efter det umulige

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige
Hvor er det sejt og modigt af dig at fortælle så ærligt om din situation. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at komme med forslag til, hvad du kan gøre for at få hjælp til at stoppe…
Det kan være rigtig svært at være en stor datter i en velfungerende familie, for jeg gætter på, at der måske er en masse ting, du skal tage dig af eller klare selv? Måske er du den ældste?

Det lyder som om, det er lang tid, du har selvskadet, og du fortæller også, at det ikke ’hjælper’ mere, at det ikke er nok… Til gengæld har du forsøgt at tale med dine forældre om, at du har brug for hjælp, men at de ikke kan se nogen grund til det… Gad vide, hvad det er der gør, at du ikke kan få dig selv til at fortælle dem, hvor ked af det du er? Skyldes det måske, at din lillesøster har (haft) det svært, og at du ikke har lyst til at skabe problemer? Jeg tænker, at dine forældre måske gerne vil vide, at du har det rigtig skidt, så de kan hjælpe dig. Hvad tænker du mon?

Måske ville det være rart for dig at skrive det til dem i et brev? Ville du mon kunne vise dem det brev, du har sendt her til? (Jeg synes, du er dygtig til at formulere, hvordan du har det i det brev du har skrevet…) Hvordan tror du, de ville reagere på det? (Du kan måske også vise dem mit svar?) Det kan også være, du har lyst til at tale med din mor alene en dag. Hvad tror du, hun ville sige, hvis du foreslog hende at gå en søndagstur, hvor du fortæller hende ærligt om, hvor skidt du har det?
Jeg tænker, at det kunne være rart for dig at få taget hul på at få snakket om det, før I skal på ferie alle sammen. Det er ikke rart at være på ferie, hvis man skal skjule sig…
Det er rigtig dejligt at høre, at du har en veninde, som du er tryg ved og som du kan tale med om det, så du ikke skal gå med det helt alene. Når det er sagt, bliver jeg desværre også lidt bekymret, når du fortæller om, hvordan du holder dig tilbage med at fortælle hende sandheden. Jeg forstår bestemt godt, at du har lyst til at beskytte hende, men det er ikke dit ansvar at sørge for, at din veninde får det bedre. I kan støtte hinanden og tale sammen, men det er nogle voksne, der skal hjælpe jer til at stoppe hver især.
Jeg vil fortælle dig, at der findes en rådgivning, der hedder LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade), hvor både du og dine forældre kan få støtte og rådgivning til, hvad I skal gøre, for at du kan få det bedre og finde andre måder at dæmpe smerten på. LMS har både en mail-, SMS- og chatrådgivning, som er åben fra mandag til torsdag mellem kl. 18 og 20. Du kan ringe på tlf.: 70 10 18 18. Hvis du synes, det er nemmere at sende en mail, skal du gøre det via LMS’ hjemmeside på http://www.selvskade.dk
Ville du have mod på at kontakte dem? Du kan eventuelt starte med at læse lidt på hjemmesiden…
Hvis du synes, det er for svært at skulle ringe til LMS eller tale med din mor, kan det være, du har et særligt tæt forhold til en anden voksen, som måske kan hjælpe dig med at snakke med din mor og far om det, og få forklaret, at det er alvorligt og at du gerne vil have hjælp til at få det bedre. Sådan en voksen kunne være en sød lærer, som du stoler på, eller du kan gå til skolens sundhedsplejerske eller måske en tante? En gang imellem kan det være nemmere at snakke med en anden voksen end ens mor og/eller far…
Jeg håber, du finder mod til at bede om hjælp. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at skrive til UngeChatten eller ringe til BørneTelefonens rådgivere på 116 111. Måske har de nogle andre tanker og forslag, du kan bruge…

Til slut vil jeg bare sige, at jeg godt kan forstå, at det er svært at erkende, at det er umuligt at være perfekt… Og i virkeligheden, så ved jeg slet ikke, hvad det betyder at være perfekt?
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat