At erkende at det er umuligt at være perfekt…
Hej
Jeg kommer fra en ret velfungerende familie, på trods af at min lillesøster har ADHD, men mine forældre har stadig til mig og mine søskende, selvom de arbejder en del begge to.
Jeg har i omkring halvandet år nu selvskadet og har været så utilfreds med mit udseende, at jeg har sultet mig selv, hvilket i længden førte til at jeg bare fik det værre. Jeg skærer alt for tit, og det bliver hver gang dybere, voldsommere og flere sår.
Det føles bare som om, hver gang jeg gør det, at det bare ikke er nok. At jeg er nødt til at gøre det mere. Og hvis det ikke var for min bedste veninde, så ville jeg nok gøre det hver dag, og områderne ville ikke være så begrænsede. Jeg gør det for det meste på mit lår, men langt nok oppe til at det kan skjules under mine underbukser, udover nogle gamle ar, som hverken vil gå væk, eller falme.
Men her på det seneste er jeg begyndt på at have trang til at gøre det på armene, men jeg er nødt til at gøre det diskret, da min veninde ellers vil finde ud af at jeg overhovedet ikke er stoppet. Men min bedste veninde skærer også stadig lidt i sig selv, og har gjort det i lang tid, men nu er hun kommet til psykolog, og er ved at stoppe, hun ved bare, at hun ikke kan stoppe helt, hvis jeg stadig har det så dårligt.
Jeg har bare svært ved at finde viljestyrken til at stoppe, og hver gang trangen kommer igen, er der en lille stemme, der fortæller mig, at hun ikke behøver at vide om det, og at andre ikke skal bestemme over, hvad jeg gør ved mig selv. Det bekymrer mig også med arrene på mine ben, da jeg bliver tvunget med på badeferie med mine forældre, og derfor er jeg egentlig tvunget til at fortælle mine forældre om at jeg selvskader, men jeg kan bare ikke få mig selv til det, men det er bedre end at de gætter det ud fra de mange ar.
Men jeg føler bare at jeg ikke kan være det bekendt at gøre det mod dem. At jeg ikke kan være bekendt det at jeg ikke er perfekt. At jeg ikke kun får 12-taller. At jeg er ond fordi jeg gør det mod dem. Jeg har flere gange prøvet på at fortælle mine forældre at jeg gerne vil til psykolog, men de ser ikke nogen grund til det, da jeg ikke kan fortælle dem om, hvordan jeg egentlig har det.
Jeg vil jo ikke tage opmærksomheden fra mine søskende, men min veninde presser mig lidt til det. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal sige det til dem, og jeg har prøvet flere gange. Jeg har bare brug for hjælp til at stoppe.
Hilsen pigen, der stræber efter det umulige
Selvskade Andre der hjælper
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
