Brev

alt er svært

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år Det lyder ikke til at du har det så godt for tiden. Det er godt at du har haft modet til at skrive ind til os. Jeg kan godt følge dig i, at det kan være lidt hektisk når ens forældre er skilt. Som du skriver er der ikke så meget opmærksomhed til dig, fordi dine forælder bruger tid på dine søskende med autisme.   Man kan måske godt føle sig lidt over set. At ens egne problemer ikke er vigtigere end ens søskende. Det kan være rigtig svært. Jeg synes, at det lyder som en rigtig god ide at få fortalt det til dine forældre alligevel. Jeg vil il foreslå dig at starte med at fortælle det til den forælder som du er mest tryg ved. Da du skriver at de har rigtig travlt, er det vigtigt at du fortæller din mor eller far, at du rigtig gerne vil tale med ham/hende, så de får tid til at sætte sig ned og tale med dig Hvis du føler at det er svært at få sagt det til dem, kan du starte med at skrive en besked eller et brev, hvor du fortæller om, hvordan du har det, at du har brug for deres hjælp. Så kan I tale sammen ud fra beskeden eller brevet.  Du kan finde inspiration og en skabelon til et brev her: https://bornetelefonen.dk/skriv/. Måske kan du og dine forældre også læse om og få rådgivning til at hjælpe dig hos rådgivningen: www.Selvskade.dk Det lyder også til, at du har nok at se til i skolen. Det er slet ikke i orden at du både bliver truet og slået af en anden elev i din klasse. Det er vigtigt at du får sagt det til din klasselærer  eller en anden god lærer, så du kan få hjælp til få det stoppet. Det har din lærer nemlig pligt til. Hvis du synes, det er nemmere, kan du vise din lærer dit brev og måske mit svar til dig? Du har nemlig ret til at gå i en skole, hvor du har det godt. Hvis du er utryg og ked af det, lærer du ikke lige så meget, som når du har det godt. Du meget velkommen til skrive eller ringe ind til BørneTelefonen på 11611 – så kan snakke med en rådgiver. Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat