Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

????

Hej.

Jeg er e dreng på 16 år. På et tidspunkt til en fest for et par måneder siden, sad jeg på en bænk ude foran mit hus, da jeg blev ramt af et angstanfald.

Jeg flippede helt ud, og kunne ikke finde til ro. Jeg søgte lidt rundt på nettet, og fandt ud af, det måske kunne være fordi jeg har panikangst eller noget.

På grund af det, hver gang jeg får den mindste form for ubehag, smadrer jeg min hånd, på grund af frygten for et nyt anfald, og det er det eneste der kan få mig til at falde til ro. Det har endt i en masse forstuvede fingre og permanente sår… What to do???

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år.

Det er meget ubehageligt, når man bliver ramt af et angstanfald, og jeg kan godt forstå, at du er blevet forskrækket over det. Der sker tit det, at når man én gang har prøvet at få sådan et anfald af angst, bliver man bange for, om der kommer et nyt. Og på den måde får man angst for, at angsten kommer. 

Det er nok det, du oplever, når du føler lidt ubehag og forsøger at holde angsten væk ved at skade dig selv.

Det er fint, at du skriver og beder om et råd. Selvskaden hjælper dig her og nu, men på længere sigt har du brug for at kunne håndtere angsten på en bedre måde.

Du skriver, at dit første anfald skete til en fest. Jeg tænker på, om du var alkoholpåvirket, eller om du havde røget hash eller taget en form for stoffer? Nogle mennesker har nemlig en særlig følsomhed overfor alkohol, hash eller stoffer, der kan udløse angstanfald.

Man kan også få angstanfald, hvis man er stresset, eller har oplevet noget, der er svært at håndtere. Men angstanfald kan også komme uden nogen særlig grund - tilsyneladende ud af den blå luft.

Jeg vil anbefale, at du kontakter din læge og snakker med ham/hende om det. Lægen kan afgøre, om det er panikangst, du har oplevet, og du kan snakke med lægen om hjælp til at håndtere det på en anden måde end ved at skade dig selv. Måske er det en psykolog, der skal hjælpe dig med det.

Du skriver ikke, om du har fortalt dine forældre om din bekymring for angsten. Hvis ikke, synes jeg, du skal gøre det, så du ikke går alene med dine tanker. Hvis du ikke mener, dine forældre vil kunne støtte dig, kender du måske en anden voksen, du kunne betro dig til? En god lærer? Eller en vens mor eller far? 
At snakke om angst og angst for angsten er nemlig en vigtig vej til at få det bedre.

Læs også mere om selvskade på hjemmesiden her. http://lmsos.dk/kan-vi-hjaelpe-dig/jeg-skader-mig-selv/ . Det kan sikkert hjælpe dig at læse om andres oplevelse og om den hjælp, man kan få. 

Jeg ønsker dig alt det bedste

Mange gode tanker fra BørneTelefonen

 

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat