?
Her for tiden, har jeg haft det meget svært.
Jeg føler ikke rigtig, der er nogen, der har lagt mærke til noget, eller også er i bare helt lige glade.
Jeg har haft det så hårdt, og der er ingen der har gidet/prøvet at hjælpe mig.
Det hele startede i karantænen, hvor jeg følte mig så ensom, fordi jeg så alle mine venner sammen, og jeg bare sad alene på mit værelse.
Jeg græd hver eneste dag, og blev så vant til det at jeg kan gøre det uden lyd.
Det gjorde så ondt inden i mig, at jeg ikke kunne holde til det, så jeg begyndte at cutte.
Det fik mig til at føle en anden slag pain, som jeg nemmere kunne håndtere.
Jeg har haft en pause, hvor jeg faktisk havde det meget godt, men her for nyligt er det hele bare kommet tilbage, og jeg føler snart ikke jeg kan holde til det mere.
Det var noget i karantænen, mine to virkelig gode veninder, sagde at de ikke måtte være sammen pga Corona, men så ender de med at være sammen med de her to andre piger, hvilket de poster på instagram om. De er blevet til sådan en slags gruppe nu.
Og så for nyligt har jeg fået en kusine, på min mors side af familien, og jeg har ellers altid været min mormors eneste pige barnebarn, så det har været meget hårdt, fordi hun har brugt så meget tid med min nye kusine, og jeg føler bare ikke rigtig jeg betyder noget mere, når hun er der.
Hilsen pige, 14
Selvskade Andre der hjælper
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.