Kære pige på 10 år.
Tak for dit brev. Det er godt, at du skriver til BørneTelefonen. Det er nemlig det bedste, du kan gøre, når du har det svært.
Når man skærer i sig selv, er det altid, fordi der er noget, der er svært at klare. Du kan måske mærke en lettelse, lige når du skærer, men du har nok også opdaget, at dine problemer stadig er der bagefter.
Mange børn har fortalt mig, at det er meget slemt at blive mobbet. Du føler, det er så slemt, at du ønsker at dø. Og du tænker, at ingen kan lide dig.
Jeg har lyst til at fortælle dig, at når du bliver mobbet, er det ikke fordi, der er noget galt med dig. Sommetider er der børn, der tænker, at det er deres egen skyld, at de bliver mobbet. Men det er aldrig ens egen skyld. Derfor er det ikke din skyld, at du bliver mobbet. Mobning kan ske, når børn går i en klasse, hvor eleverne ikke har lært at behandle hinanden ordentligt. Så hvis du ikke var der, ville det være en anden, der blev mobbet.
Jeg ved ikke, hvor mange, der mobber dig, eller hvordan det sker. Men når du skriver, at ingen kan lide dig, er det måske, fordi der ikke er nogen, der hjælper dig. Så tænker du, at de ikke kan lide dig. Måske er det mere, fordi de andre er bange for selv at blive mobbet. Måske kan de godt lide dig, men de tør ikke hjælpe dig.
Nu har du været modig og fortalt BørneTelefonen om dit liv. Det næste, du skal gøre, er at finde en voksen, du kan betro dig til. Det kan være dine forældre eller en anden fra din familie. Det kan også være en lærer eller en pædagog, du godt kan lide. Alle lærere og pædagoger skal hjælpe børn, der ikke har det godt.
Hvis du synes, det er svært, kan du vise dit brev, hvor du meget fint fortæller, hvordan du har det.
Jeg håber og tror på, at du har mod til at tage det næste skridt, så du kan få den hjælp, du har brug for. Det har du ret til.
Mange gode tanker fra BørneTelefonen
