Kære pige på 16 år Tak for dit brev. Det lyder som om, du har det rigtig svært i øjeblikket, og jeg er glad for, at du skriver herind og fortæller om det. Du spørger, om det er muligt at få hjælp til at komme hjemmefra, så det vil jeg starte med at forsøge at svare på. Jeg har dog også nogle tanker og spørgsmål om de andre ting, du skriver, så jeg håber, at det er okay, at jeg deler de tanker med dig bagefter?Når man er under 18 år, er det som udgangspunkt ens forældre, som bestemmer, hvor man skal bo henne. Det betyder, at hvis man skal bo et andet sted end hos sine forældre, skal ens forældre sige ja til det. I særlige tilfælde, hvor et barn eller en ung har det rigtig skidt, kan man også godt bo et andet sted, uden at forældrene har sagt ja til det. Hvis man skal have hjælp til at flytte et andet sted hen, inden man er fyldt 18 år, er det kommunen, som hjælper en med det. Kommunen kan beslutte, at man skal bo et andet sted end hos sine forældre, det hedder at man bliver anbragt. Det kræver, at både den unge og forældrene siger ja til, at den unge bliver anbragt, og så foreslår kommunen et sted, den unge skal bo. I nogle tilfælde foreslår kommunen måske, at man skal bo i sin egen lejlighed, hvor man f.eks. får hjælp et par gange om ugen. I andre tilfælde foreslår kommunen måske, at man skal bo et sted, hvor man har sit eget værelse, men hvor der også bor andre unge, og der er voksne på stedet hele tiden. Hvis kommunen ikke synes, at det er den rigtige hjælp for den unge at blive anbragt, kan de også godt sige, at de ikke vil anbringe den unge, selvom både forældrene og den unge gerne vil. Man kan selv henvende sig til kommunen, hvis man gerne vil have hjælp, men det kan være rigtig godt at have en voksen, man er tryg ved, til at hjælpe sig med at få kontakt til kommunen. Det kunne f.eks. være, at du har en lærer, som du er glad for, og som ved lidt om, hvordan du har det?Du skriver, at du har en del problemer derhjemme, at du ikke har lyst til at leve mere og du også har forsøgt at tage dit eget liv. Jeg tænker på, hvad det mon er for nogle problemer, som du har derhjemme? Og om det er de problemer, der gør, at du ikke har lyst til at leve mere? Jeg tænker på, om der mon er nogen, som ved, hvordan du har det, og som ved, at du har prøvet at tage dit eget liv? Hvis man har tanker om at tage sit eget liv, er det rigtig vigtigt, at der er nogle voksne, der ved det, så de kan sørge for, at man får hjælp. Har du mon nogle voksne, som du kan fortælle, hvordan du har det? Det kunne måske være en af dine lærere i skolen? Eller måske du har noget familie, f.eks. en af dine bedsteforældre, som er gode at tale med? De kunne også hjælpe dig med at tage kontakt til kommunen, så du kan få hjælp til at få det bedre.Du må også meget gerne ringe ind til BørneTelefonen på 116 111. Man kan nemlig også få hjælp gennem BørneTelefonen, både til at tale om de ting der er svære, men også til at få hjælp fra kommunen. BørneTelefonen har et bisidderkorps, som hjælper børn og unge med at få kontakt til kommunen og få den hjælp, som de har behov for. Det kunne være, at du kunne have brug for det, hvis du ikke har nogle andre i familien, der f.eks. kan hjælpe dig med at få kontakt til kommunen? Du kan også læse mere om bisidderkorpset og hvad de kan hjælpe dig med her: https://bornetelefonen.dk/bisidder. Jeg håber, at mit svar har gjort dig lidt klogere på, hvordan det er muligt at få hjælp til at flytte hjemmefra, og jeg håber, at du kan finde modet til også at fortælle andre, hvordan du har det i øjeblikket.Kærligste hilsner BørneTelefonen
