Brev

Veninde med selvmordstanker

Hej BB.

Jeg er en dreng på 14 og min bedste veninde har været ved at begå selvmord.

Jeg fandt ud af det da vi var på en tur med vores spejder hold. Vi var nede ved en kalkgrav med store klippevægge agtige ting ca 15-20 meter høje.

Vi klatrede alle sammen op af dem. Men da vi andre vendte om og gik tilbage fortsatte hun op. Jeg var gået ned og spurgte om hun ik kom men så sagde hun “nej jeg skal først op på toppen”(hun var lige over halvvejs og det sidste stykke gik stort set lodret op)

jeg blev der nede og sagde at hun sikkert ville falde ned og at hun skulle komme ned men hun forsøgte at fortsætte. Jeg kravlede så op til hende og tog hende med ned. Så stoppede hun og sagde “Det der skete der oppe bliver deroppe ik?” Så sagde jeg “Hvad mener du?” Hun sagde så “Det var måske fordi jeg prøvede at falde ned” og så vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Så jeg lod bare som ingenting selvom jeg var lidt bange.

Lidt efter skulle hun tisse så hun gik om bagved hvor vi ikke kunne se hende. Da hun havde været væk i noget tid gik jeg så hen for at se hvad hun lavede. Og så så jeg at hun var på vej op af en af skrænterne(en af de meget stejle). Jeg løb over og sagde at hun skulle komme ned men hun sagde bare at det var det bedst for alle hvis hun ikke var her.

Så kravlede jeg op til hende og tænkte ikke på at vi begge to så kunne falde ned. Jeg tog fat i hendes jakke og sagde at hun skulle vende om og kravle ned igen men hun prøvede bare at kravle videre. Så satte jeg mig på skrænten(jeg holdet stadig fast i hende) og så hev jeg hende ned så hun halvt om halvt lå på mig og så sagde jeg “jeg lader dig ikke gøre det der” så begyndte hun at græde og så fik jeg hende med ned.

Da vi kom hjem skrev jeg til hende om hun var okay og så skrev vi i en time og hun skrev flere gange at hun ikke ville gøre det igen og at hun ikke ville sige det til nogen. Jeg er stadig bange for at hun kan finde på at gøre det igen.

Så mit spørgsmål er:

Skal JEG sige det til hendes forældre?(selvom jeg ikke vil gøre hende ked) Hvad kan/skal jeg gøre?

Hilsen mig

Dreng, 14 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

1000 tak for dit brev om din bekymring for din bedste veninde. Hvor var det heldigt, at du var der, og hvor var det stærkt, at du tog så stort et ansvar og fik hende sikkert ned igen. Jeg kan godt forstå, at du blev forskrækket og chokeret over det, og at du er bange for, om hun kan finde på at gøre det igen. Og jeg tænker, at det er et alt for stort ansvar for dig at stå med alene.

Jeg ved, at det kan være svært, når en ven eller veninde beder en om at holde på en stor hemmelighed - og man kan føle sig i klemme, fordi man ikke vil svigte deres tillid. Men når det er så alvorligt, så skal man ikke stå med det ansvar selv. Så jeg tænker faktisk, at det vil være helt ok, hvis du fortæller en voksen, hvad der skete på turen. Det kan godt være, at du tænker, at din veninde vil blive ked af det, men det lyder bare som om, hun har brug for hjælp - og det skal de voksne omkring hende tage sig af.

Du har været en kæmpe støtte for din veninde, og det vil hun sikkert også kunne se - selv om du kan være bange for, at hun vil være ked af det til at starte med. Du fik hende jo netop til at gå med ned igen, da du blev ved at holde hende tilbage, og jeg tænker, at hun måske også fik lidt at tænke over, da der var en, der satte sit liv på spil for hende. Hvis du vil have det bedst med det, kan du evt starte med at sige til hende, at du er bekymret for hende, og at hun forskrækkede, og at du vil hende alt det bedste og gerne vil hjælpe hende til at finde den rette hjælp. Du kunne f.eks. foreslå hende, at I sammen ringer til BørneTelefonen og snakker om episoden, og om hvorfor din veninde er så ked af det, at hun nogle gange slet ikke har lyst til at være her mere. Men hvis hun ikke vil tage imod hjælp, synes jeg alligevel, at du skal fortælle det - enten til dine egne forældre eller til hendes forældre.

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen

Selvmordstankerne

jeg ikke helt hvad der er med mig

Flere breve om Selvmordstanker

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Læs mere her

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Prøv at bygge et brev

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Veninde med selvmordstanker

Børnetelefonen

Selvmordstankerne

jeg ikke helt hvad der er med mig

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Giftlinjen

Headspace

Trin for trin Byg et brev

Ring

SMS

Ring