Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ven med tidligere selvmordstanker

Hej. Jeg har et problem, og jeg er simpelthen nødt til at få hjælp af nogen, og jeg kan/har ikke lyst til at snakke med mine forældre om det. Det er en lidt lang historie, men jeg prøver at få det hele med.

Det startede med at en af mine venner introducerede mig til en af hans venner/en han kendte. Jeg begyndte så at snakke mere og mere med ham, og vi blev ret gode venner. Efter et stykke tid fortalte han mig at han er deprimeret og han ikke har nogle venner. Han sagde til mig at jeg er den eneste rigtige ven han har. Det blev jeg selvfølgelig glad for, men jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle gøre. Jeg fortalte det ikke til nogen, jeg snakkede/skrev kun med ham om det. et par uger senere skrev han til mig at han havde cuttet sig selv i armen, og han ville tage sit eget liv. Jeg snakkede med ham i meget lang tid og sagde til ham at han skulle snakke med nogen om det, og at det hele nok skulle gå og jeg ville være der for ham alt det jeg kunne.

Dagen efter sagde han til mig at han havde snakket med sine forældre om det og han havde det lidt bedre. Efter der er gået lidt tid har han fået det bedre og har ikke selvmordstanker længere. Han siger tit til mig at jeg har hjulpet ham virkelig meget, og han er meget glad for at jeg er hans ven. Jeg er selvfølgelig virkelig virkelig glad for at have hjulpet ham. Men han er begyndt at blive meget omklamrende. Jeg kan rigtig godt lide ham, men han vil hele tiden snakke/skrive, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har også selv et liv, så jeg kan ikke bare smide alt hvad jeg har i hænderne hvis han skriver til mig. Det kan godt lyde lidt ondt, men jeg kan simpelthen ikke have så stort et pres på mig. Jeg er konstant bange for at jeg siger noget som gør ham ked af det så han får det dårligt igen. Jeg vil jo gerne hjælpe alt det jeg kan, Men jeg kan simpelthen ikke klare det mere.

Jeg er nødt til hele tiden at tænke over hvad jeg siger/skriver til ham. Jeg har ikke sagt det til nogen indtil igår da jeg sagde det til en veninde. Hun sagde til mig at jeg er nødt til at sige det til en voksen. Det er en persons liv vi snakker om, og jeg kan ikke have det pres på mine skuldre.

Jeg beklager hvis det blev lidt forvirrende. (Forresten vi er begge to 13 år)
Mvh mig

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig.

Hvor er det bare godt at du nu skriver ind til os her på BørneTelefonen. For du skal ikke gå rundt og bære på din vens problemer helt alene. Du er uden tvivl en rigtig god ven og en stor støtte for ham. Bare det at du lytter til ham er nok og en stor hjælp for ham. Men når vi snakker om depression og selvmordstanker skal der ofte mere til end hvad du kan give ham. Der vil han have brug for noget professionel hjælp og behandling, hvis det fortsætter. Det er derfor ikke dit ansvar at hjælpe ham, hvis han skulle få det svært igen. Det er bare så godt at du bad ham fortælle det til hans forældre. For det er nemlig hans forældres ansvar at passe godt på ham og at hjælpe ham med at få den rette hjælp.

Noget kunne jo tyde på, at det allerede har hjulpet ham at hans forældre ved besked. Så det er virkelig det helt rigtige, at du har gjort – så godt gået af dig!

Du skriver at han nu er blevet meget omklamrende og vil skrive og snakke hele tiden. Jeg forstår godt at du ikke kan lide at fortælle ham, at du ikke kan bruge al din tid og alt dit overskud på ham. For man er jo bange for at såre ham. Men når alt kommer til alt har du jo også andre ting i dit liv som du skal bruge din tid på. Og det tror jeg at han bliver nødt til at vide.

Du kan jo skrive til ham, at du gerne vil lytte og støtte ham, som du hele tiden har gjort. Men at du har en hverdag, som gør at du ikke kan være ved din mobil hele tiden. Du kan give ham nogle gode grunde til hvorfor, og ligge vægt på at det jo intet har med ham at gøre. Fortæl ham for eksempel hvordan din hverdag ser ud/indeholder, så han ved at du måske ikke vil svare fordi du eksempelvis er på arbejde, skal være sammen med familie og venner eller eksempelvis skal lave lektier eller til sport.

Du kan foreslå at han også kan skrive alle hans tanker ned i en dagbog eller snakker lidt med sin mor. Han skal vide at du holder meget af ham og er der for ham, men at du lige laver noget andet – og at det kan være derfor at du måske ikke lige svarer i perioder. Du vil jo svare ham igen, så snart at du har tid til din mobil igen og det vil vise ham, at du altså er en rigtig god ven. Jeg vil råde dig til at lægge din mobil fra dig når du så laver andre ting, så hans beskeder og måske opkald ikke skal stresse og presse dig. For du skal passe godt på dig selv.

Derudover vil jeg give din veninde ret i, at det kan hjælpe for dig at snakke med en voksen. Du skriver at du ikke kan snakke med dine egne forældre. Jeg spekulerer på hvorfor? Måske der er en god grund. Jeg tænker bare, at det jo ikke handler oe dig, men din ven og at det faktisk vil vise dine forældre, at du er en rigtig god ven og at der er nogle bekymringer som fylder meget for dig for tiden. På den måde forstår de måske bedre hvis dit humør er dårligt, hvis du sidder meget med din mobil eller hvis du virker stresset en dag.

Hvis det er helt udelukket for dig at snakke med dine egne forældre, så kunne du måske snakke med hans forældre? De kender jo til hans udfordringer i forvejen, men måske ved de ikke hvor meget han egentlig har brug for støtte og hvor meget han søger denne støtte igennem dig? Det kan dog nok være en god ide at tale med din ven om den mulighed inden, du gør det.

Du kan også kontakte Psykiatrifonden, hvor du enten kan ringe til deres rådgivere eller skrive og chatte med dem. Jeg er sikker på at de har nogle gode råd til, hvordan at man som pårørende kan hjælpe en ven med psykiske udfordringer. Du kan læse mere og se kontaktoplysninger ved at klikke på dette link: https://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp/chat.aspx

Jeg ønsker alt det bedste for dig – og også for din ven.
Har du brug for at tale mere om det, så ring eller skriv til os på 116 111.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen.

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat