Ven med tidligere selvmordstanker

Kære dig.

Hvor er det bare godt at du nu skriver ind til os her på BørneTelefonen. For du skal ikke gå rundt og bære på din vens problemer helt alene. Du er uden tvivl en rigtig god ven og en stor støtte for ham. Bare det at du lytter til ham er nok og en stor hjælp for ham. Men når vi snakker om depression og selvmordstanker skal der ofte mere til end hvad du kan give ham. Der vil han have brug for noget professionel hjælp og behandling, hvis det fortsætter. Det er derfor ikke dit ansvar at hjælpe ham, hvis han skulle få det svært igen. Det er bare så godt at du bad ham fortælle det til hans forældre. For det er nemlig hans forældres ansvar at passe godt på ham og at hjælpe ham med at få den rette hjælp.

Noget kunne jo tyde på, at det allerede har hjulpet ham at hans forældre ved besked. Så det er virkelig det helt rigtige, at du har gjort – så godt gået af dig!

Du skriver at han nu er blevet meget omklamrende og vil skrive og snakke hele tiden. Jeg forstår godt at du ikke kan lide at fortælle ham, at du ikke kan bruge al din tid og alt dit overskud på ham. For man er jo bange for at såre ham. Men når alt kommer til alt har du jo også andre ting i dit liv som du skal bruge din tid på. Og det tror jeg at han bliver nødt til at vide.

Du kan jo skrive til ham, at du gerne vil lytte og støtte ham, som du hele tiden har gjort. Men at du har en hverdag, som gør at du ikke kan være ved din mobil hele tiden. Du kan give ham nogle gode grunde til hvorfor, og ligge vægt på at det jo intet har med ham at gøre. Fortæl ham for eksempel hvordan din hverdag ser ud/indeholder, så han ved at du måske ikke vil svare fordi du eksempelvis er på arbejde, skal være sammen med familie og venner eller eksempelvis skal lave lektier eller til sport.

Du kan foreslå at han også kan skrive alle hans tanker ned i en dagbog eller snakker lidt med sin mor. Han skal vide at du holder meget af ham og er der for ham, men at du lige laver noget andet – og at det kan være derfor at du måske ikke lige svarer i perioder. Du vil jo svare ham igen, så snart at du har tid til din mobil igen og det vil vise ham, at du altså er en rigtig god ven. Jeg vil råde dig til at lægge din mobil fra dig når du så laver andre ting, så hans beskeder og måske opkald ikke skal stresse og presse dig. For du skal passe godt på dig selv.

Derudover vil jeg give din veninde ret i, at det kan hjælpe for dig at snakke med en voksen. Du skriver at du ikke kan snakke med dine egne forældre. Jeg spekulerer på hvorfor? Måske der er en god grund. Jeg tænker bare, at det jo ikke handler oe dig, men din ven og at det faktisk vil vise dine forældre, at du er en rigtig god ven og at der er nogle bekymringer som fylder meget for dig for tiden. På den måde forstår de måske bedre hvis dit humør er dårligt, hvis du sidder meget med din mobil eller hvis du virker stresset en dag.

Hvis det er helt udelukket for dig at snakke med dine egne forældre, så kunne du måske snakke med hans forældre? De kender jo til hans udfordringer i forvejen, men måske ved de ikke hvor meget han egentlig har brug for støtte og hvor meget han søger denne støtte igennem dig? Det kan dog nok være en god ide at tale med din ven om den mulighed inden, du gør det.

Du kan også kontakte Psykiatrifonden, hvor du enten kan ringe til deres rådgivere eller skrive og chatte med dem. Jeg er sikker på at de har nogle gode råd til, hvordan at man som pårørende kan hjælpe en ven med psykiske udfordringer. Du kan læse mere og se kontaktoplysninger ved at klikke på dette link: https://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp/chat.aspx

Jeg ønsker alt det bedste for dig – og også for din ven.
Har du brug for at tale mere om det, så ring eller skriv til os på 116 111.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen.