Brev

Ved ikke hvad jeg skal gøre…

Jeg er en pige på 16 år.

Det seneste halve år, er jeg stoppet med at drikke, ryge og i gang med at stoppe cutting. Jeg er ikke typen som vil spørge efter hjælp når jeg har brug for det, og siger normalt jeg har det fint med et smil. Sandheden er at jeg ikke har det fint. Jeg har det langt fra fint. Kommer fra en halvt fucket up familie, som jeg blev fjernet fra da jeg var lille. Min far er kriminel og skræmmer mig på mange måder jeg ikke vil gå i detaljer om. Jeg har ikke længere kontakt med ham, da han var med til at gøre mit mentale helbred værre.

Jeg rammes af bølger af vrede, frustration og tristhed. Jeg føler mig håbløs, og som om jeg ikke burde leve længere. (Har ikke sagt noget til mine forældre, fordi jeg føler det kun ville være for opmærksomhed. Og er bange for deres reaktion) Har perioder hvor alt går fint og intet sker, men det er altid før alt går ad helvedes til.

Perioder hvor jeg græder bag lukket dør, og gør skade på mig selv. jeg vil gerne ende det på en eller anden måde, men er bange for døden. Mit liv burde være perfekt, er gået ud af skolen, har fået cuttet fake venner ud af mit liv og mobbes ikke længere (Har været mobbet i 5 år). Ærligt hader jeg mit liv og mig selv. Jeg er ikke pæn, har ikke mange venner og min biologiske far hader mig.

Livet er så fucking unfair.

Min morfar er ved at dø af Alzheimer og min papfar har fået at vide, han skal dø af kræft snart. Desuden hader min ældre søster mig for noget jeg ikke har gjord. Min pointe er at jeg har brug for hjælp, men kan ikke sige det.

I starten af 2021 begyndte jeg for første gang at gøre skade på mig selv. Nogle venner så det, men de var ligeglade. Den ene greb min arm midt i timen, og klemte hård omkring mine sår. Jeg bad hende lade være, men hun nægtede og sagde hun vidste hvorfor det gjorde ondt. Hun vidste hvad der foregik, men var ligeglad, præcis som min kæreste på det tidspunkt.

Har gået i t-shirt rundt på skolen, hvor alle kunne se mine sår men intet skete. Jeg ved godt jeg ikke kan forvente folk på magisk vis ved jeg har brug for hjælp, hvis de ser jeg har sår og ar op af min arm. Men jeg kunne ikke få mig selv til at gå op til en voksen og spørge om hjælp, eller fortælle nogen andre jeg hellere vil dø

. De fleste er ligeglade med hende den stille, grimme pige, som alligevel har gode karakterer.

Livet er noget lort og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Hjælp?

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 16-årige

Når jeg læser dit brev, kan jeg forstå, at der er nogle forskellige ting i dit liv, der gør det rigtig svært at være dig lige nu. Faktisk er der mange ting i dit liv, der er rigtig svære. Når jeg læser dit brev, kan jeg godt forstå, at de ting nogle gange gør, at det hele bliver for meget og bliver uoverskueligt.

Du fortæller om dit forhold til din far, som, jeg synes, lyder som om, har været rigtig hårdt og krævende for dig at være i. Jeg ved, at det er enormt svært for mange børn og unge, når deres forhold til deres forælder er problematisk.

Hvis man har et svært forhold til en forælder, kan det give en følelse af at have et stort sår inde i én, som ikke vil hele. Det vil ikke hele, fordi man ikke kan give slip. Man kan ikke bare bestemme sig for, at det ikke betyder noget. Derfor bliver det også ved med at fylde, selvom man måske ikke har meget kontakt. Måske er det også sådan, du har det.

Du fortæller også om, at du er blevet mobbet. Heldigvis fortæller du, at du ikke bliver mobbet længere. Men selvom man ikke bliver mobbet længere, kan det stadig påvirke en rigtig meget.

Mange, der bliver mobbet oplever, at deres selvværd og selvtillid bliver mindre og mindre. Og ensomheden større og større. Nogle får ligefrem en ’stemme i hovedet’, der taler ligesom mobberne. Måske kan du genkende det.

Selvom mobningen er stoppet, er det ikke sikkert at det dårlige selvværd eller den onde ”stemme i hovedet” er forsvundet.

Du fortæller også, at du har selvskadet i noget tid. Folk begynder ofte at lave selvskade, når de har det skidt.

Måske har man ikke haft nogen at tale med sine svære følelser om, og derfor har selvskade virket som den eneste måde at få afløb for følelserne på. Sådan lyder det også lidt som om, at du har haft det.

Vi hører fra mange børn og unge, der oplever, at selvskade ”giver” dem noget. Det kan være, det giver dem et frirum fra de svære følelser. Man kommer måske lidt “ud af hovedet” og “ned i kroppen”. Man kan flygte fra det svære. Kan du genkende det?

Selvom “pausen” fra de svære følelser kan være befriende, er det ikke noget, der hjælper én på sigt.

Nogen bliver afhængige af selvskade, fordi det bliver den eneste måde, man kan holde de svære følelser ud. Så kan man pludselig lavet selvskade længe, fordi man har haft det svært længe.

Her på BørneTelefonen har vi en side om selvskade. På den side er der råd og øvelser, der kan hjælpe en, når trangen til selvskade kommer.

Når man har haft det skidt længe, kan man måske ikke længere se vejen ud af alt det svære. Så virker det mere rigtigt bare at få fred.

Måske kan du genkende det. At det hele kan føles så svært, at man hellere bare vil have fred. At selvmord nogle gange, kan føles som den eneste løsning.

Her på BørneTelefonen taler vi børn og unge, der har forsøgt selvmord, som fortæller, at de heldigvis er blevet fundet eller reddet, fordi de i virkeligheden ikke ønskede at miste livet. De fortæller, at de i stedet havde brug for hjælp til at finde vejen ud af det svære.

Du fortæller også om, at ingen har hjulpet dig, selvom de har set dine ar fra din selvskade. Måske giver det dig en følelse af, at du er blevet svigtet. Givet dig en følelse af, at alle var ligeglade, selvom du havde brug for deres hjælp.

Hvis du har haft det sådan, kan jeg godt forstå, at det gør, at du har svært ved at bede om hjælp. Måske fordi du er bange for, at der ikke er nogen, der vil hjælpe dig igen. At de vil være ligeglade.

Det er sårbart at bede om hjælp. Når man beder om hjælp, er der altid en risiko for en afvisning. Eller at folk ikke forstår, hvad man siger. Derfor kan det være så svært at bede om hjælp. Men du har gjort det ved at skrive dit brev.

Når du rækker ud efter hjælp, viser du mig, at du stadig har et håb i dig. Et håb om at få det bedre. Ved at skrive dit brev, kæmper du en kamp for at gøre det håb større.

At du har et håb og kæmper en kamp, viser du mig også, når du fortæller, at du er stoppet med at drikke, ryge og forsøger at stoppe med at cutte. Det forstår som om, at du gør, fordi du gerne vil have det bedre. Og du er villig til at kæmpe for det. Men det er HØRT

Jeg vil gerne fortælle dig om nogle gode steder, hvor du kan søge hjælp eller bare finde nogen at tale med om, hvordan du har det.

  • Du kan kontakte rådgivning i Landsforening mod spiseforstyrrelse og selvskade på 70101818.  De taler med rigtig mange unge, der har problemer med selvskade ligesom dig. De ved også rigtigt meget om, hvad der er af muligheder for hjælp, i det område du bor.
  • Du kan også ringe til din kommunes anonyme rådgivning for børn og unge. Du kan google ’anonym rådgivning’ og din kommunes navn for at finde nummeret. Hvis du er tvivl, kan du ringe til BørneTelefonen. Så kan vi finde nummeret sammen.
  • Du kan også kontakte Headspace er en organisation, der er lavet for at give unge, der har det svært, nogen at tale med.Headspace har afdelinger rundt omkring i landet, hvor de hjælper unge i alderen 12-25 – man kan også mødes med andre unge og tale om ting, der føles svære. Det er gratis, og du behøver ikke at fortælle nogen om det.
  • Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111. Det hjælper for mange børn og unge at tale med os. Det er gratis og altid åbent.Det kan også være et rigtig godt sted at øve sig at tale med nogen om det, der er svært.
  • Du kan HØRT ud. Det er Børns Vilkårs nye rådgivningstilbud til unge i alderen 15-24 år, som oplever udfordringer og har brug for at blive hørt, forstået og accepteret.HØRT har gratis online rådgivning til dig, som er ung, og har brug for nogen, der vil lytte. HØRT holder åbent hele døgnet og alle ugens dage.På hjemmesiden kan du chatte med en rådgiver eller med andre unge i gruppechatten, se mere her.

Jeg håber, at du har mod på at kontakte én eller flere af de tilbud, jeg har skrevet.

Måske vil du bare prøve én. Men det kan også være en god ide at prøve flere, for måske virker det anderledes end du havde troet. At noget virker for dig og ikke andet.

Jeg håber i hvert fald, at du kan se, at der er muligheder for at få hjælp.

Jeg ønsker dig alt det bedste. Tak for dit brev.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat