Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ved ikke hvad jeg skal gære mere

Kære børnetelefon

jeg kan ikke holde det ud mere.

Mine forældre støtter mig overhoved ikke i mit valg om jeg gerne vil gå til psykolog om mit problem som er at jeg ikke kan sove uden nogle ting står en måde og hvis de ikke gør det begynder jeg bare at græde, hyperventilere

men når jeg gør det kan jeg ikke få luft, få angst og krymper sammen på gulvet.

Når jeg siger det til min mor stopper hun bare samtalen med det samme.

Flere gang om dagen tænker jeg på hvor god verden ville være uden mig og den tanker vinder snart for jeg kan ikke mere.

Jeg bliver skør af det og i skolen er jeg så usikker på alt selv at tage noget mad i frikvarter.

Mine forældre tror ikke på det at der er noget men jeg kan ikke leve med det her mere

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13
Hvor det godt, at du reagerer på det, du kan mærke i din krop. Og at du holder fast i, at det faktisk er noget, der fylder meget hos dig - også selv om dine forældre ikke kan se det. For de tanker du har, skal du ikke gå rundt med alene!
Og hvor er det sejt af dig, at du gerne vil gøre noget ved problemet ved at starte til psykolog. Det kræver mod at tænke den tanke! Og med de ting du beskriver, tænker jeg også, at det er vigtigt, at du får noget hjælp.

Det er rigtig godt, at du har snakket med dine forældre om det. Men det lyder som om de slet ikke har forstået, hvor slemt du egentlig har det. Kunne du prøve at snakke med dem en gang til? Eller også kan du vise dine forældre dit brev, for her beskriver du så tydeligt, hvordan du har det, og hvornår følelsen opstår. Nogle gange kan det være nemmere at vise et brev eller en mail end at skulle sige det igen.

Hvis dine forældre er i tvivl om, hvordan de skal hjælpe dig, er de meget velkomne til at ringe til ForældreTelefonen, hvor de kan få gode råd til at hjælpe dig på den allerbedste måde.
Telefonnummeret er 35 55 55 57.

Alle børn og unge har ret til at have det godt og udvikle sig. Desuden har alle børn ret til den bedst mulige psykiske og fysiske sundhed. Det står i Børnekonventionen. Dvs at du har ret til at få den nødvendige hjælp, du har brug for! Du kan læse mere om dine rettigheder her: http://boerneportalen.dk/rettigheder.

Hvis dine forældre stadig ikke vil lytte, er der så en anden voksen du ville kunne gå til? Fx en lærer på skolen, fritidshjem eller en fra familien. Eller måske nogle andre forældre.
For det er meget vigtigt, at du får hjælp til at få det bedre! At du tænker på at verden ville være bedre uden dig, er meget alvorligt. Og denne tanke skal du bestemt ikke gå alene med. Du har ret til at blive hjulpet lige nu.
Hvis du synes det lyder svært, eller hvis du stadig ikke føler dig bakket op, så husk nu at du altid er velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, vores søde rådgivere vil meget gerne snakke med dig.

De bedste hilsner 

BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat