Brev

usikker på selvmord!!??

Hej BB

Jeg er en pige på 13, som har skrevet til jer en gang før. Så det helt fint hvis i venter med mit brev.

Mit problem var at jeg var begyndt og få det dårligt og begyndt at tænkte på min hudfarve( fordi jeg er mørk i huden) Jeg bliver ved med at tænke at ingen vil have mig og at jeg aldrig får en god fremtid. Jeg er ikke blevet mobbet i ca. 3-4 år. Men jeg tror at det er fordi at jeg er blevet stor nok til at forstå at jeg er blevet mobbet med min hud.

Mit liv har også svært fordi jeg mistede min far da jeg var 3 måneder, den gang boede jeg ikke i Danmark. Det er bare at jeg hver dag når jeg kommer i skole, bliver bange for at de vil begynde at mobbe mig igen. Sidste gag jeg skrev til jer, bad jeg jer om at finde en nem selvmordsmetode. Men nu spørger jeg om i kan hjæpe mig.

Jeg har været til psykolog og det hjalp lidt. Hvis vi nu siger at mine selvmords tanker før var på 100%. Og så efter at have været til psykolog er en nu på 45% og jeg håber at I kan hjælpe mig resten af vejen. Undskyld for det lange brev.

Hilsen den 13-årig pige (Også pigen der nu er på 45%)

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev til BørneBrevkassen. Det er helt ok, at du skriver hertil igen, og flot at du skriver om det, der er svært i dit liv lige nu, og det er også dejligt at høre, at det går meget bedre.

Først og fremmest vil jeg sige til dig, at det rigtig dejligt, at selvmordstankerne er nede på 45%. Det tyder på, at det har hjulpet dig meget at tale med en psykolog om tankerne og hvordan de kan ændres. Men psykologen kan ikke skabe forandringerne alene - det er altså også dig, som har arbejdet hårdt for at ændre tankerne. Det er bare sejt gjort af dig. Så der nu også blevet plads til andre tanker, som handler om andet, eller måske bruger du din psykolog og måske også din familie til at tale mere åbent om tanker og problemer? Det kan også hjælpe til, at du får mere ro.

Lige nu lyder det til, at det der bekymrer dig mest, er at du hver dag når du kommer i skole er bange for, at de vil begynde at mobbe igen..? Selvom det er 3-4 år siden, at du er blevet mobbet, så kan bekymringer om, at de en dag måske vil mobbe igen, desværre være længe om at forsvinde. Og jeg tænker, om I mon på skolen og især i din klasse har talt om, hvordan I bliver trygge og får det godt med at komme i skole? Mon det ville være muligt at tale med din lærer om det? Det kunne være, at du og din mor sammen kunne tale med læreren om, hvordan du har det, og at det ville være godt at I arbejdede mere med klassens trivsel og talte om, hvad mobning gør ved en klasse - og især om hvordan man er en god kammerat, som ikke mobber. Mon det kunne være en mulighed, som du og din mor samme kunne tale med din lærer om? Jeg tror, at både du og dine klassekammerater vil blive gladere for at komme i skolen, hvis I er glade og trygge ved hinanden uanset jeres forskelligheder.

Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen, skrive til vores SMS på 116 111, eller logge på chatten, så har du mulighed for også at tale med en rådgiver, som også er klar til at lytte og give dig gode råd. Det kunne være, at du har brug for at tale om det, jeg har svaret her i svaret?

De bedste hilsner

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat