Kære dreng på 21 år,
Tak, for dit brev. Hvor er det godt at du har skrevet her. Det lyder svært det som sker med dig, når du ikke gøre lige som din far vil – og jeg tænker, at der er brug for hjælp.
Hvor er det godt, at du har fundet den rigtige uddannelse. Og jeg kan godt forstå, at du synes det kan være svært at balancere livet mellem studie og dine andre interesser, især hvor presset kan komme fra din fars voldsomme måder at reagere. Det er ikke ok at bruge vold, heller ikke selvom du er over 18 år.
Det lyder som om, at det er skidt for dig og din far at bo sammen, når han behandler dig sådan. Det er aldrig i orden, at bruge vold mod andre mennesker. Og du må ikke gå og føle dig utryg derhjemme. Derfor tænker jeg om, du mon skal til at flytte hjemmefra.
Jeg ved godt, at der kan være fordele, eksempelvis økonomisk, ved at bo hjemme hos sine forældre, men det lyder som om, at du skal ud og stå på egne ben. Og at du ikke længere skal bo sammen med din far.
For at få hjælp til at flytte, kan du fx tale eller skrive med en studievejleder om, hvordan du kan få en bolig, hvor du har råd til at bo og leve. Din bankrådgiver kan også være rigtig god at snakke muligheder og økonomi med, og fx få et overblik over, hvad der er muligheder med den økonomi, du har pt. Det kan også være, at dine forældre er klar til at hjælpe dig med at flytte hjemmefra. Eller måske har du studievenner, som har en bolig, du kan rykke ind og splitte husleje og udgifterne. Måske er det noget, du kan overveje, så du kommer væk fra volden.
Hvis det ikke er muligt at rykke væk hjemmefra, så er det nok nødvendigt, at der kommer hjælp til, at din far kan forandre sig og åbne op for, at andre i familien også har ret til deres egen mening og holdning til tingene. Og især bør han have hjælp til at stoppe med at bruge vold – både fysisk og psykisk.
Der er flere steder du/I kan få hjælp:
Der er kommunen, hvor man gratis og anonymt kan få børne, unge – og familierådgivning hos. Det betyder, at du også selv kan få hjælp af kommunen, uden dine forældre, men også sammen med dem. Alt efter hvad du tænker er bedst for dig.
Der er også en mulighed for at få gratis hjælp hos www.dialogmodvold.dk , hvor den som udøver vold kan få hjælp, ligesom børn og partner også får hjælp. Jeg vil foreslå dig at kontakte dem, så du kan få en snak om, hvordan det kan blive muligt for jer at få hjælp til, at volden flytter ud og dialogen flytter ind. Det kan kræve mod, men de er dygtige til at snakke med unge, som lever i familier med vold. Det håber jeg, at du vil prøve.
Måske kan du tale eller skrive med dine forældre om, at få hjælp til at få det godt sammen, hvor familien skal være med til at ændre adfærd, også når tingene presser sig på. Måske er det nemmere at tale med din mor om det, i første omgang? Jeg tænker, at du nok har en fornemmelse for, hvordan det bedst lader sig gøre.
Det bekymrer mig meget, at du skriver du er bange for at dø hjemme og at du tænker på selvmord. Derfor tænker jeg, at du skal have nogle voksne at snakke med. Har du mon en voksen i dit liv, som du har tillid til og kan tale eller skrive med om, hvordan det er at være dig derhjemme? Måske har du en eller flere, som du tænker, ville være en mulighed. Måske er det en tidligere lærer, træner eller andre, som dukker op i dine tanker?
Nu ved jeg ikke hvor du bor, men i www.Headspace.dk kan man få rådgivning både anonymt eller face to face. Det tænker jeg også kunne være en god mulighed for dig.
Jeg tror, at det er vigtigt, at du får hjælp til at flytte fra volden eller få hjælp til at volden flytter ud.
Du lyder som en god og dejlig ung mand, som har brug for et lille kærligt skub i retning af at få hjælp. At være udsat for vold er hårdt, og kan føles meget skamfuldt at tale med andre om. Men det kan altså hjælpe, at andre ved, hvordan du har det – og du kan få hjælp til at få det godt.
Du skal vide, at du er velkommen til at ringe eller skrive på 116111, når du brug at tale med os.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
