Kære 23-årige
Tak for dit brev. Det lyder som om, at du har det rigtig svært. Hvor er det godt, at du skriver til os!
Med hensyn til dit arbejde, er det på ingen måde i orden, hvis dine kolleger driller dig med din vægt. Det er en problemstilling ved det psykiske arbejdsmiljø, som din chef skal gøre noget ved. Derfor vil jeg foreslå, at du går til ham eller hende, og fortæller om det. Inden du gør det, kan du evt. skrive nogle situationer ned, hvor du har oplevet drillerier, så du er forberedt på at beskrive det. Mht. det fysiske arbejdsmiljø kan du også gå til chefen og forklare, at stolen bag kassen ikke er til at sidde i for dig.
Hvis du har en kollega på arbejdet som du er tryg ved, kunne du spørge ham/hende om de vil gå med dig til en samtale og støtte dig. Hvis I har en tillidsrepræsentant, er det faktisk den persons ansvar, at lytte og støtte dig til at få det bedre på arbejdspladsen.
Er du medlem af en fagforening, kan du også kontakte dem direkte, eller læse på deres hjemmeside om chikane på arbejdspladsen. Hvis du ikke føler at nogle af disse ting virker, skulle du måske overveje, om det er den rigtige arbejdsplads for dig. For du fortjener ikke at have det dårligt når du er på arbejde, og der er måske noget andet, som ville være bedre for dig. Det kunne være en anden slags job, eller en uddannelse.
Der er rigtig mange der har svært ved at finde en kæreste. Og online-dating kan ofte være en mærkelig overfladisk og unuanceret måde at lære andre at kende på. Derfor kunne du måske prøve noget andet. Jeg tænker fx at du kunne finde nogle sociale aktiviteter i dit lokalområde, hvor der kunne være mulighed for at møde andre mennesker, få et større netværk, og eventuelt møde en sød pige. I din kommune er der sandsynligvis forskellige tilbud, som kunne være relevante for dig. Der findes alt fra kreative aftenskolekurser i fx keramik eller grafisk design, til frivilligorganisationer for ensomme unge (fx Ventilen - https://www.ventilen.dk/ensom/), og meget mere. Du kunne starte med at kigge på kommunens hjemmeside, eller gå ned og tale med dem i et Borgercenter.
Hvis du nogle gange føler dig så fortabt, at du tvivler på om det hele giver mening, er der hjælp at hente. Og det kræver, at du rækker ud - ligesom du allerede gør ved at skrive til os. Næste trin er så at tale med nogen, der hvor du er. Jeg vil foreslå at du starter med at tale med den person, du er allermest tryg ved. Din far, mor, bedste ven, eller en anden. Ofte er det de nære relationer, der er allervigtigst når man er langt nede. Det er også en mulighed jeg vil foreslå, at du ser din læge. Der kan du fortælle om det, der går dig på, og sammen kan I forsøge at finde nogle løsninger, som forhåbentlig kan hjælpe dig. De løsninger kan være forskellige, og kan fx være henvisning til terapeutsamtaler. Det kan også være en henvisning til en fysioterapeut eller en anden form for fysisk træning. Det fysiske velvære hænger nemlig meget ofte sammen med det psykiske, og måske er en indsats på begge områder en god indgangsvinkel.
Jeg håber mit svar kunne hjælpe dig, og jeg vil ønske dig al mulig held og lykke fremover.
Mange hilsner,
BørneTelefonen
