Tanker om livet
Hej børnetelefonen!
Jeg er en pige på 16, som er begyndt at reflektere en del over livet.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre, for det gør mig mere og mere trist for hver dag der går. Jeg føler ikke rigtig jeg kan være i mig selv, og det er som om, at mit hjerte er bundet til et anker, som er faldet til bunden af min mave.
Her forleden var der Nye Elevers Dag på min efterskole, hvor de nye elever på en måde “overtog skolen”, og det fik mig til at tænke:
Det var os for et år siden. Og de gamle elever for to år siden. Det giver mig en form for kvalme at tænke på, for så begynder jeg at se det i det store perspektiv. Hele livet går jo ud på at blive udskiftet.
Jeg gik i børnehave, nu går der andre børn, som også går ud af børnehaven på et tidspunkt. Det samme med folkeskolen, efterskolen, gymnasiet, universitet, arbejde osv. Når jeg dør, bliver jeg glemt kort efter, da mit liv ingen betydning har, for når jeg dør, kommer der nye til. Hvorfor er jeg her, når det ikke gør nogen forskel uanset?
Jeg er begyndt at tænke over, om min eksistens overhovedet kan betale sig, og om jeg ikke ligeså godt kan blive glemt nu og her i stedet for om 70 år, for det gør jo ingen forskel.
Jeg kan ikke rigtig se hvad jeg kan gøre for jorden eller noget andet, hvis 1. jeg ingen betydning har, og at jeg bliver udskiftet, og 2. alt vi oplever alligevel er en illusion.
Jeg ved ikke helt om det er hjælp jeg søger, for jeg er næsten overbevist om, at ingenting betyder noget, og at det på ingen måde betyder noget, hvis jeg tog mit eget liv, men jeg ved også at der er en grund til at jeg skriver til jer, jeg ved bare ikke hvad grunden er endnu.
Hilsen en 16 årig pige.
Selvmordstanker Andre der hjælper
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.