Kære pige på 13
Tusind
tak for dit brev. Jeg sætter pris på, at du vil dele dine tanker med
BørneTelefonen og er sikker på, at andre børn og unge vil have glæde af at læse
dit brev.
Du
nævner selv, at du tror, at de fleste på din alder har den slags tanker. Du har
ret i, at de fleste begynder at tænke mere over livet og døden i din alder, og
mange tænker over det livet igennem. Tankerne kan for nogen blive et springbræt
til at finde ud af, hvad der giver livet værdi, og hvad man har lyst til at
fylde sit eget liv med.
For
nogen bliver tankerne dog en stopklods, som af og til gør det svært at leve og
nyde livet. Jeg tænker på, om det mon er det, der sker for dig, når du f.eks.
skriver, at du bliver vildt bange for dine egne tanker. Kan du mon gøre noget
med de tanker, som kan gøre dem mindre farlige? Hvis du ikke har lyst til at
snakke med andre om tankerne i selve situationen, kan det måske hjælpe dig at
skrive dem ned, tegne dem, digte en sang om dem eller noget helt andet. Det kan
skabe lidt afstand til tankerne. Tanker har det med at have størst indvirkning,
når vi går rundt med dem alene i vores hoveder. Kender du mon det?
Du
skriver, at det er skræmmende, at døden hele livet er så tæt på. Måske har du
oplevet at miste nogen, eller måske bliver du uden rigtig at vide det
overvældet af al den død og ødelæggelse, vi bliver konfronteret med i radioen,
tv-avisen osv. Det kan være rart at tale med nogen om de ting, eller at skrue
ned for dem i en periode. Vi bliver påvirket af de ting og informationer, vi
omgiver os med. Prøv f.eks. at se en sjov film, læse en god bog, eller lave
nogle hyggelige ting med din familie eller dine veninder, og læg så mærke til,
om det gør en forskel for dit humør og dine tanker.
Du kan også øve
dig i at vende dit fokus om. I stedet for at tænke på, at døden er så tæt på,
så husk, at det er livet, du er lige midt i og derfor allertættest på. Du
skriver, at du kan blive bange for, at du kunne finde på at begå selvmord, selv
om du slet ikke vil. Prøv at tænke lidt over, hvad det er der gør, at du med
sikkerhed ved, at du ikke vil begå selvmord. Hvad er det, der gør lige præcis
dit liv værd af leve – på trods af, at du ind imellem bliver uvenner med en
veninde eller lignende? Mind dig selv om det næste gang du står i situationen.
Hvis tankerne
om selvmord begynder at fylde mere, er det vigtigt, at du får vendt dem med en
voksen. Det kan være dine forældre, en lærer, pædagog, sundhedsplejerske eller
lignende. Her på BørneTelefonen snakker vi med mange børn og unge, som tænker
over døden og livet, og vi vil også meget gerne snakke med dig.
Du skriver, at
du ikke føler, at der er nogen, der forstår dit problem. Det får mig til at
tænke, at du har talt med nogen, du kender, om hvordan du har det? Måske har du
ikke talt med de "rigtige" endnu. Eller måske har det været
svært for dem, du har talt med, at sætte sig ind i, hvordan du har det. I dit
brev får du sat ord på det på en meget fin og meningsfuld måde. Tænk over, om
du kunne have lyst til at vise nogen dit brev. Måske kan det give anledning til
en god snak.
Selv om du ikke
har mødt fuld forståelse for det, du beskriver, kan du måske møde delvis
forståelse for nogle af tingene ved at snakke med forskellige personer. Mit håb
er, at du ikke holder op med at snakke med andre om, hvordan du har det. Du
virker til at være en tænksom pige, som med lidt øvelse kan få vendt nogle
tunge tanker til nogle filosofiske og måske livsbekræftende snakke med andre.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
