Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tanker jeg ikke kan kontrollere

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære M
Tak for dit brev, hvor du fortæller om en masse alvorlige tanker, du har. Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig at finde ro, når dine tanker fylder så meget i din hverdag. Det er godt, at du deler dette med BørneBrevkassen, for det er alt for alvorligt at gå rundt med tanker som dine alene.

Du skriver, at du havde det svært i din gamle klasse, men at du nu går på efterskole. Jeg tolker dette som om, du er en del af fællesskabet der, er det korrekt? Det er rigtig vigtigt at føle sig som en del af fællesskabet, og jeg ved fra samtaler med andre unge, at venskaber med jævnaldrende er særligt vigtigt, for at man har det godt med sig selv og andre. Er det mon noget, du også kan genkende?

Når du skriver, at du nogle gange bare ønsker at kunne trykke på en knap og forlade livet, så bliver jeg bekymret for, om du går alene med dette, eller du har delt det med en voksen i din nærhed? Jeg skriver sådan, fordi det er rigtig alvorligt at have det sådan, og jeg vurderer, at du har brug for nogle, som kan hjælpe dig - hvad tænker du om det?

Det kan være en i din familie, din skolelærer, en vens forælder eller en helt anden, bare det er en voksen i din nærhed og en du har tillid til og ønsker betro de ting, du nævner for mig i brevet her. Voksne opdager måske ikke altid, når unge har brug for dem, men i det øjeblik de bliver klar over, at et barn eller en ung har brug for hjælp, så vil de oftest meget gerne være der for personen og hjælpe denne videre, så ungdommen kan blive en god indgang til det snarlige voksne liv. Giver det mening?

Jeg synes, du har været rigtig modig ved at dele dine tanker med BørneBrevkassen. Kunne du måske gøre brug af dette mod igen, ved at fortælle en voksen i din nærhed det samme, eller måske vise personen det brev du har skrevet her til? Det håber jeg, for du har det alt for svært ved at kæmpe alene. Jeg synes, du har brug for og har fortjent, at der er nogle, som hjælper dig, så du kan blive en pige, der også mærker glæde ved at være ung sammen med andre unge.

Jeg håber, du kan bruge mit råd til dig, ellers synes jeg du skal vide, at du altid er velkommen til også at kontakte BørneTelefonen på tlf. 116 111. Der sidder også dygtige rådgivere, som gerne vil lytte og give dig evt. nye eller flere råd.

Mange tanker og kærlige hilsner til dig fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat