Tanker
Hej børnetelefonen. Jeg er en dreng på 21 år, og går med nogle svære tanker i øjeblikket.
Jeg går og føler mig utilpas i tilstedeværelsen og med tanker om hvad pointen med at være her er. Jeg tænker tit på hvad meningen med livet er, og hvorfor er jeg her? Jeg får ikke udrettet meget i løbet af en dag, og formår næsten kun at gå i skole før jeg kommer hjem og sætter mig foran computeren for at befri tankerne og tænke på andre ting.
Men når jeg ikke er distraheret af alt muligt andet spekulerer jeg på hvordan at jeg er en del af cirkusset. Jeg har ikke lyst til at leve et “normalt” liv og ønsker ej heller at være en mønsterbryder som optrækker opmærksomhed. Derimod ønsker jeg at på en eller anden måde kunne sætte mit præg på verdenen og herefter forlade den mens jeg har mine tanker i behold.
Jeg har ikke nogen der er mega tætte, og min familie er dårligt nok interesseret i hvad jeg laver inde på mit værelse. Hver gang jeg kommer ind i stuen for at snakke med min mor føler jeg at det er ligesom at blive skældt ud for alt det jeg ikke gør, istedet for ting jeg gør. Jeg får kun at vide hvad der er galt med mig og hvad jeg burde eller skal gøre.
Derfor føles det som om der er en sorg over mig som jeg nærmest aldrig kan glemme, og jeg for alt i verden bare komme fri af den. Men ligesom alle andre frygter jeg også døden og kan alligevel ikke tage mig sammen til at gå et skridt videre.
Jeg beklager til hvem end der skulle læse dette, men jeg tror på at der vil komme et tidspunkt hvor at vippen ikke længere vil stå lige, og den ene side vil toppe over den anden, og jeg ønsker noget hjælp til at finde ud af hvordan slaget skal gå imellem de to sider.
Selvmordstanker Andre der hjælper
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.