Sorg glæde og..?

Kære pige på 12
Tak for dit brev. Jeg er rigtig glad for, at du har skrevet til os, for jeg forstår rigtig godt, at du har brug for hjælp. Der er ingen børn (eller voksne), som kan holde ud at gå helt alene med deres problemer uden at snakke med nogen om det. Så kan man godt komme til at vende det hele indad og synes, at det er en selv der er dum, som du skriver. Jeg tænker, at du ikke er spor dum, tværtimod lyder det til, at du er en rigtig god og fornuftig pige. 
Du skriver, at du bliver ked af det, når du tænker på din vægt, og at du har haft problemer med bulimi / anoreksi. Har du mon fået hjælp til at komme ud af spiseproblemerne? Jeg tænker, at det er noget, som er meget svært at gå med alene, og at du nok ville have rigtig meget gavn af at få hjælp til det..? Det kan f.eks. være sundhedsplejersken på skolen eller jeres egen læge, der kan hjælpe med det.

Du fortæller, at du tænker på selvmord, og at du før har forsøgt det. Jeg håber virkelig, at den side af dig, som gerne vil livet, får lov til at komme mere frem. Jeg tror, at det er den side, som har fået dig til at skrive til os, og som rigtig gerne vil have, at du får det bedre og bliver en glad pige igen. 
Du fortæller om mobning på din gamle skole, og at du nu synes, at nogen er begyndt at bagtale dig på den nye skole. Det er aldrig rart at føle, og jeg tænker, at det kunne være godt, hvis du snakker med din lærer om det, og evt. får hende til at hjælpe dig med at komme mere ind i klassen. Du skal vide, at mobning altid er et tegn på, at klassen fungerer dårligt. Det er aldrig den der bliver mobbets egen skyld.
Du fortæller også, at du netop har hørt, at din far er alkoholiker, men da du måske har levet med det længe, er det noget du forbinder med tryghed, når der er mange fulde mænd og musik i baggrunden. Det er jo godt, at du føler dig tryg, selvom din far og hans venner er fulde. Men jeg tænker på, at når de er fulde, så er de måske ikke til så meget hjælp for dig, når du har brug for din far..?

Du skriver ikke om, hvordan dit forhold til din mor er, men jeg tænker, at du nok har rigtig meget brug for, at der er nogle voksne, som bliver klar over, hvordan du har det, og som hjælper dig til at få det bedre. Jeg vil derfor foreslå dig, at du prøver at tænke over, hvem du føler dig tryg ved..? Er der mon en af dine nye lærere, som du godt kan lide..? Eller er der måske en anden voksen, som du kan snakke med..? Du kan som nævnt også gå til sundhedsplejersken på skolen. Du kan spørge din lærer om, hvornår hun er på skolen, så du kan tale med hende. Du kunne også vise dit brev til din lærer, hvis du synes, at det er for svært at sige de ting, du har skrevet om. 
Du må også meget gerne ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale videre med en rådgiver, som kan stille dig flere spørgsmål og lytte og støtte dig. 
Kærlig hilsen BørneBrevkassen