Kære pige på 16 år
Tak for at dele dine tanker med brevkassen. Det er modigt, at du tør fortælle os, hvordan du har det. Jeg vil prøve at hjælpe dig så godt jeg kan.
Som du måske allerede ved, så er det meget alvorligt at have så svære tanker, at man overvejer at tage sit eget liv. Selvom man måske kan føle, at det er “noget”, man må klare selv, så er det bare så vigtigt, at man siger det højt. Derfor er det også så godt, at du skriver herind.
For selvom du allerede har sagt det højt flere gange, uden at få den hjælp du har brug for, så bliver du ved. Det synes jeg er rigtig sejt.
Jeg kan forstå, at du har haft de svære tanker tidligere. Derfor kan det måske også føles ekstra hårdt, at de er kommet igen? Det lyder bestemt heller ikke rart at eleverne på din efterskole minder dig om dem, som mobbede dig i 6. klasse.
Men selvom du har haft svære tanker før, så betyder det heldigvis ikke, at du ikke godt kan få det bedre. Men før du kan få det bedre, er du nødt til at få den rette hjælp.
Måske du allerede ved det. Men selvmordstanker kommer tit, når vi har det rigtig svært. Mange unge fortæller mig, at tankerne kan komme, når de føler sig alene eller ikke gode nok. Tankerne kan fx sagtens komme, hvis vi oplever mobning eller bliver holdt udenfor.
De kan også komme, når vi er i en ny situation. Jeg kan læse, at du lige er startet på efterskole. Det kan både være spændende men også virkelig hårdt – og nogle gange rigtig svært.
Jeg fortæller dig det, så du ved, at du ikke er den eneste, der har det sådan. Det kan være rart at vide, at andre har prøvet lidt det samme – og at der kan være mange gode grunde til, at selvmordstankerne kommer. Jeg vil gerne vise dig denne video, hvor unge taler højt om deres selvmordstanker: Bornetelefonen.dk/selvmordstanker
Jeg kan godt forstå, at det må være svært at se, at ens mor bliver ked af det. Men hun er din mor, og det er hende, der skal passe på dig. Selvom forældre også kan blive kede af det, så ved jeg, at de fleste forældre bliver meget mere kede af det, hvis deres barn holder noget hemmeligt. Fx hvis de ikke fortæller, hvor svært de rent faktisk har det.
Derfor håber jeg, at du måske vil overveje, om du alligevel skal fortælle din mor, hvordan du har det. Måske kan det gøre det en smule nemmere, hvis du skriver det ned i et brev til hende? Det er i hvert fald en mulighed.
Du kan lægge brevet et sted, du ved, hun vil se det. I en weekend hvor du er hjemme fra efterskolen. Så kan din mor komme og tale med dig, når hun har læst det. Det vil give dig god tid til at fortælle om følelserne. Du skriver så godt om dine tanker i dette brev. Jeg tror på, at du kan skrive det lige så godt til din mor. Du kan også få hjælp til at skrive et brev her.
En anden idé er, at du fortæller det til en anden voksen, fx din kontaktlærer på efterskolen. Han/hun kan måske hjælpe dig med at fortælle det til din mor. Så kan I sammen sørge for, at din sagsbehandler får at vide, at det er alvorligt. At du har brug for hjælp, så du ikke længere skal føle, at du er alene med de svære tanker. Hvad tænker du om det?
Jeg kan læse, at din sagsbehandler ikke tog dine tanker alvorligt. Det er slet ikke okay. Du har nemlig ret til at blive hørt. Derfor vil jeg til sidst gerne fortælle om vores bisiddere, hvis det er helt umuligt at råbe de voksne op.
Du kan nemlig få en bisidder fra BørneTelefonen, som er din støtte, når du skal fortælle din sagsbehandler, hvordan du har det. Når børn og unge ikke bliver taget alvorligt, så kan bisidderen hjælpe med at råbe de voksne op ved kommunen.
En bisidder kender også meget til børns rettigheder og har hjulpet mange børn og unge, som har haft det svært.
Vil du gerne høre mere om bisidderne, så kan du ringe til dem på 35555559 (tast 2) – eller starte med at se denne film: Terese fik en bisidder fra Børns Vilkår
I slutningen af dit brev spørger du, om du skal “råbe psykiatrien op”. Og ja, det synes jeg bestemt, du skal. Men når jeg siger “du”, så mener jeg egentlig ikke, at det er dig alene. Det er nemlig altid de voksne omkring dig, der skal hjælpe dig med at få den rette hjælp.
Derfor håber jeg, at mit brev måske har givet dig modet til at fortælle din mor, en kontaktlærer eller vores bisiddere, hvordan du har det, så de kan hjælpe dig. Du er allerede godt på vej.
Kommer du en dag til at tænke meget på, hvordan og hvornår du kan begå selvmord, så kan du altid ringe til psykiatrisk akutmodtagelse. Du kan se mere her. Selvmordstanker skal man aldrig gå med alene!
Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for en at snakke med. Vi sidder klar til at lytte.
De bedste hilsner
BørneTelefonen
