Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skole og selvmordstanker

Hej.
Jeg er en pige på 13 år, som lider af depression, social angst, og panik angst.
Jeg går på den psykiatriske afdeling af mit lokale hospital, og har gået der i lidt over et halvt år nu.

Her på det seneste har det været rigtig svært for mig at komme i skole, fordi jeg ikke føler mig specielt tryg når jeg er derovre.( Jeg burde måske tilføje at jeg har ikke noget imod mine klassekammerater, men føler mig bare ikke særlig tryg når jeg er der.)

Jeg har nu ikke været i skole om Mandagen i snart 3 måneder, fordi vi den dag har idræt og tysk. Jeg kan ikke lide idræt, fordi jeg for det første ikke er god til det overhovedet, og for det andet hader jeg min krop, så jeg har ikke lyst til at bade foran de andre.

Jeg kan heller ikke lide tysk, da jeg som sagt også lider af social angst, og vores tysk timer handler meget om at tale og læse foran hele resten af klassen, hvilket jeg hader.
Jeg har tit fået slemme panik angreb på grund af skolen, og ikke kun på grund af Mandagen, men også på grund af alle de andre fag og dage.

På det seneste har det bare været ekstra svært, og når jeg siger ekstra svært mener jeg at før var det måske 90% svært at komme i skole, og nu er det helt oppe på 99%-100%.
Jeg får selvmordstanker nærmest hver dag, og især om Søndagen eller om aftenen før alle andre skoledage.

Jeg har nu ikke været i skole i en uge, og jeg har ikke tænkt mig at tage i skole efter weekenden heller. Jeg kan bare ikke. Det er som om min krop ikke vil have jeg skal derhen, og jeg kan ikke styre det overhovedet.
Bare tanken om skolen giver mig lyst til at begå selvmord….

Mine forældre og min psykiater har snakket om måske at jeg skal skifte skole, men jeg tror ikke, at det vil gøre det lettere at komme i en anden klasse, da det jo ikke er mine klassekammerater der er problemet.
Jeg ville nok næsten gøre alt for at kunne gå i hjemmeskole, men mine forældre siger at det ikke ville være godt fordi de tror jeg ville isolere mig selv for meget.

Men sagen er den, at jeg efter sommerferien gerne ville starte på en efterskole, og jeg tror at tingene bliver anderledes der, fordi jeg har brug for en helt ny start, så under alle omstændigheder ville det da alligevel være en smule dumt at starte på en ny skole for at gå der i 3 måneder?

Hvad skal jeg gøre? Jeg vil virkelig VIRKELIG ikke tilbage til min nuværende skole…

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år,

Tak for dit brev!

Det lyder som om, du går rundt med nogle tunge og svære følelser lige nu, og jeg synes, det er meget stærkt af dig, at du skriver til brevkassen for at spørge om hjælp. Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig.

Jeg bliver meget glad for at læse, at du både har snakket med dine forældre og med en psykiater om depression, socialangst og panikangst. Det er nogle hårde ting at gå rundt med, og det er næsten altid noget, man har brug for en masse hjælp til at komme af med igen. Derfor er det godt, at du taler med dine forældre og din psykiater om de ting, du føler, er svære lige nu. Bliv endelig ved med det!

Når jeg læser dit brev, får jeg et klart indtryk af, at det tit føles helt umuligt for dig at gå i skole om morgenen – og det virker også som om, at du bruger mange aftener på at bekymre dig om næste skoledag. Det lyder simpelthen så hårdt, og jeg kan godt forstå, at du så føler, at du ikke har lyst til at skulle tilbage til skolen igen, når der er så mange bekymringer forbundet med skolen.

Du fortæller, at du ikke føler dig tryg, når du er i skole, og jeg spekulerer på, om du føler, at du og dine forældre og din psykiater har fået talt dét helt igennem: Hvad det helt præcist er, der gør dig utryg i skolen? Det kan være meget svært at sætte præcise ord på sådan noget (måske føles det som en klump i halsen eller en knude i maven), men hvis man bruger noget tid på at snakke om det, kan det være, at man lige så stille kan nærme sig det, der i virkeligen får skolen til at føles som et utrygt sted for dig. Det er måske noget, din psykiater vil være særlig god til at hjælpe dig med at finde ud af. Kunne du forestille dig, at du kunne tale lidt mere om det med dine forældre og din psykiater? Jeg tænker nemlig, at der måske kunne findes nogle små løsninger, som kunne få skolen til at virke lidt tryggere for dig indtil sommerferien.

I brevet fortæller du f.eks. om, hvordan du hader tysk og idræt: tysk, fordi du så skal læse højt, og det bryder du dig slet ikke om. Idræt, fordi du ikke synes, du er god til det, og fordi du ikke kan lide at bade med dine klassekammerater. Jeg fornemmer, at det ikke er de eneste ting, der får skolen til at virke utryg, men bare det, at du har sat ord på de to ting, gør, at man kan begynde at tale om, hvordan de situationer kan blive mere behagelige for dig. Det kunne f.eks. være, at du kunne få dine forældre til at hjælpe dig med at tale med dine lærere om, hvad du har svært ved at gøre i skolen. F.eks. kan din tysklærer måske lade være med at pege dig ud til højtlæsning i timerne, men i stedet komme hen til dig og høre dig læse lidt op. Hvis du så en dag får mod på det, kan det være, at du og din tysklærer kan aftale, at i dag er du klar til at læse et afsnit højt i klassen. Det kan måske være lidt svært at forestille sig, at du skulle få lyst til det, men i første omgang ville det måske være lidt rarere at have tysk, hvis du vidste, at din lærer ikke pludselig kommer til at spørge dig, om du vil læse højt eller svare på et spørgsmål. Sådanne små ændringer kan man måske lave i andre fag også, så det kommer til at være lidt tryggere for dig at være i skole. Dine lærere har måske mange andre gode idéer til, hvordan I kan gøre tingene bedre for dig i skolen.

Ved dine forældre og din psykiater mon, at du ikke føler, at det er dine klassekammerater, der er “problemet”? Hvis du får talt med dine forældre om, hvad der egentlig går dig på i forhold til skolen, kan I måske bedre finde ud af, hvad I kan gøre for at få skolen til at virke rarere og tryggere – uden skoleskifte.

Jeg tænker også på, om du mon har nogle veninder eller venner i klassen, som du snakker med i fritiden? Eller taler du mest med dine klassekammerater i skolen? Det kunne måske være rart for dig, hvis du havde et lidt tættere forhold til en eller et par af dine klassekammerater. Det kan være sådan noget, der gør det lidt lettere at være i skolen: at man har nogen at snakke med – og nogen at grine med. Hvis du snakker lidt med en af dine klassekammerater uden for skolen, kunne du måske prøve at tale lidt mere med ham/hende? Måske kan I lave noget sammen efter skole en dag? Hvis du allerede er sammen med nogle venner i fritiden, kan det være, at I kan finde på noget, der er lidt ekstra rart eller hyggeligt? Det kunne f.eks. være en filmaften eller en biograftur. Det vigtige er bare, at du får set nogle af dine venner lidt i hverdagen, så der er noget at se frem til. Måske du også kan lave en aftale om at følges med en veninde til og fra skole, hvis det kan føles trygt?

Lyder det mon som en idé? Hvis du ikke synes, at der er nogen i din skole, du kan snakke med i fritiden, tænker jeg, at det i hvert fald også er noget, du skal tale med dine forældre om. Det kan nemlig være rigtig svært at gå i skole, hvis man ikke synes, at der er nogen, man snakker sådan rigtig godt med. Jeg synes du skal foreslå dine forældre/psykiater at I får en snak med din klasselærer, så der kan blive lavet nogle rammer, så det føles tryggere at komme i skole, hvad tænker du om det?

Jeg kan godt forstå, hvis du synes, det hele virker meget svært lige nu, men det er helt sikkert, at du kan få det godt igen! Du virker som en rigtig stærk pige, og det er meget vigtigt, at du bliver ved med at tale med dine forældre og din pyskiater om de ting, der går dig på. Har du mon fortalt dem om dine selvmordstanker? Hvis ikke, er det meget vigtigt, at du får det gjort. Hvis du ikke helt ved, hvordan du skal få startet samtalen om skolen, kan du vise dit brev her til dine forældre – og til din psykiater, hvis du har lyst. Det kan sommetider være lidt lettere at få noget “sagt” på den måde.

Jeg håber, mit svar har hjulpet dig lidt videre. Sommetider kan det være lidt svært at få “snakket” om det hele her i brevkassen, så hvis du har brug for at snakke lidt mere eller hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe eller SMS’e til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til os på chatten.

Vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan få det godt.

Pas rigtig godt på dig selv!

De aller kærligste hilsner

BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat