Skal være glad…

Kære pige på 15 

Det lyder til, at du har det rigtig svært lige nu. Men hvor er det flot, at du alligevel har oveskud til at skrive om det.

Det må føles hårdt at gå rundt med den facade, du beskriver. Altså at føle, du skal 'spille' glad, når du i virkeligheden har det rigtig skidt indeni. Sådan skal det ikke være.Det er på ingen måde din egen skyld, at du har det sådan eller at du har taget en facade på. For mig lyder det til, at du kæmper en kamp og når man gør det, er det svært altid at gøre det rigtige. Din krop og sind er på overarbejde og måske føles det som om, det hele er ude af dine hænder?

Men du har faktisk allerede taget to store skridt på vejen mod at få det bedre: 

1. Du har erkendt at du har brug for hjælp

2. Du har fundet noget hjælp 

Men nu mangler du et 3. og vigtigt skridt: Nemlig at tage imod hjælpen og åbne dig op for den, der skal hjælpe dig. Du har allerede skrevet det så flot i dette brev. Du har beskrevet hvor svært det er og hvordan du har det inden i. 
Nogle gange kan det være svært at sige ting direkte til folk. Måske du kan vise dette brev til den person du får hjælp af? -  eller skriv et andet breve og lad ham/hende læse dine tanker og følelser. 
Der er ingen tvivl om, at det er svært at lukke nogen ind og have tillid til, at de vil hjælpe dig. Men måske det kan hjælpe dig at betragte kampen som en bjergbestigning: 
Du er nødt til først at kæmpe dig op til toppen. På vej op er det koldt, vinden blæser og det er svært at få vejret. Du har allerede klaret den til basecamp 1 (erkendelsen) og basecamp 2 (fundet en, der vil hjælpe). Nu mangler du den sidste basecamp inden du står på toppen og kan se det hele oppe fra. Den 3. basecamp er at lukke nogen ind - at åbne dig op. Stole på at du kan få det bedre, for det kan du. 
Når toppen er nået bliver det lettere - du får nemlig en eller flere, som du kan dele følelser og tanker med - nogen som følges med dig og støtter dig. Turen ned ad bjerget er nemmere end turen op. Og du vil nu vide, at du har nogen som kan hjælpe og støtte dig, hvis der kommer flere bjerge i livet. 

Hvis du har mod på det, tror jeg også på, at det kunne være godt for dig at åbne dig op for dine forældre. Lad dem vide, at du ikke har det bedre og lad dem støtte dig så godt i det, de kan. 
Igen kan du vise dem det brev du har skrevet til os, hvis det er nemmere end at sige det? Jeg tror, at det er bedre at de ved, hvordan du har det end at de tror, at du har bedreend du selv føler det...

Der er ingen tvivl om, at du kæmper en kamp lige nu, men du har allerede taget nogle vigtige skridt på vej mod toppen af bjerget. Jeg tror på at du også kan tage det sidste skridt: Nemlig at lukke hjælpen ind. 

Kærlig hilsen 
BørneTelefonen