Brev

selvtelids problem

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du
Hvor er det flot, du skriver her til BørneBrevkassen.. Det lyder som om, det er en rigtig svær og hård situation for dig at stå i. Og jeg kan godt forstå, at du er rigtig ked af det. Det også lyder som om, det er forvirrende og frustrerende for dig at være både (sted)datter og storesøster. Er det sådan du har det?
Jeg tænker, at det kan være rigtig hårdt at have en lillebror med ADHD, for som du selv fortæller, får han måske en del mere opmærksomhed, fordi han har brug for mere hjælp i det daglige end du umiddelbart har… Kunne det være en mulighed for dig at fortælle din mor, måske i et lille brev, at du har lyst til, at I to en gang imellem laver noget hyggeligt sammen? Det kunne jo være, at hun ville have lyst til at gå med dig ud til hesten, når den skal passes? Tror du, hun ville have lyst til det? Sommetider er det nemmere at snakke lidt sammen, hvis man laver noget andet imens… Hvad tænker du om det?
Bruger du mon nogle gange dine rideture til at tænke lidt over tingene? En gang imellem tænker man så godt, når man er alene, nemlig… Måske kunne det være rart for dig at tænke lidt over, hvad du har lyst til at sige eller skrive til din mor, og hvordan du kan forklare hende, hvor ked af det du er?
Jeg får også lyst til at spørge dig, om du snakker med din far? Ville han kunne hjælpe dig med at snakke med din mor?
Det kan også være, at du kender en anden voksen, der kunne være rar at snakke med… Måske har du en lærer, som du godt kan lide, og som du kunne have lyst til at snakke lidt med. Det kan også være, at du måske har en venindes mor eller en nabo, hvor du kunne tale frit og få lov at forklare, hvad du er ked af og hvilke situationer, der især gør det svært derhjemme. Ville du have mod på det? En gang imellem kan det være en god idé at betro sig til nogle andre, ligesom du har gjort i dit brev til BørneBrevkassen.

Jeg håber, du kan finde hjælp til at få det bedre. Og husk, at du altid er velkommen til at ringe til de søde rådgivere på BørneTelefonen på tlf. 116 111 og skrive til BørneChatten. Hvis du synes det er nemmere at skrive hertil, håber jeg, at du vil skrive igen…
Kh. BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat