Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvskade, selvmordstanker, dårligt selvværd osv.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14
Tak for dit brev. Jeg forstår godt, at det kan være svært at have en bror der har skizotypi, især når det betyder at han får al opmærksomheden i jeres hjem. Du fortæller at dit selvværd er lavt, og at du er ked af dit udseende og du fortæller at du har haft selvmordstanker i tre år.
Jeg er rigtig glad for, at du skriver til os, for det viser også at du har en side af dig som gerne vil leve, og gerne vil have hjælp til at få det bedre. Det var rigtig godt, at du fandt på at skrive til os, efter at du havde set plakaten på skolepsykologens kontor.
Jeg tænker, at det du måske har mest brug for er at tale med nogle, som kan forstå hvordan det er at være dig. Talte du mon med skolepsykologen da du var på hendes/ hans kontor? Det er jo en mulighed for, at du kunne blive henvist dertil, hvis du ikke allerede er det. Det kan din lærer og forældre gøre. Jeg kan også foreslå dig forskellige andre muligheder for at få kontakt med nogle søde voksne du kan snakke med. Dels har Børns Vilkår jo også en BørneTelefon på 116 111 og dem kan man også sms til. Der findes også pårørende grupper rundt om i landet til familier med psykisk syge. 
Jeg kan bl.a. henvise dig til en hjemmeside, der hedder www.tabu.dk her kan man både få rådgivning og sikkert også få at vide, hvor der er en pårørendegruppe i nærheden af hvor du bor. Jeg tror, at det må være rart at tale med nogle andre unge, der lever med de samme vilkår som dig, for det er jo nogle af de samme ting i kan opleve som pårørende til en psykisk syg. 
Jeg tror, de fleste i din situation vil kunne genkende det med at savne opmærksomhed fra forældrene, fordi det oftest er den syge, der får det meste. Jeg kender jo ikke dine forældre, men jeg gætter på, at dine forældre gerne vil være der for dig også, så måske kunne det være rart, hvis de fandt ud af- at du også har brug for deres opmærksomhed..? Ville du - eller en voksen du kender, - mon kunne fortælle dem det?
Det kan godt være med til at påvirke selvværdet. Det kan også påvirke selvværdet, hvis man ikke er tilfreds med sit udseende, men jeg tror at det ofte bundet i nogle andre ting end udseendet. Det kan måske godt være en hjælp at forsøge at gøre sig pænere ved at gå på slankekur og måske få en anden frisure eller lignende, men det er ikke sikkert, at det ændrer på ens følelse indeni. Selvværd kommer af at føle sig ok som man er. Man kan også godt selv gøre noget for at føle sig ok.
Det kan man f.eks. gøre ved at finde nogle ting hos sig selv som man godt kan lide. Det kan være, at du godt kan lide dit hår, dine øjne. Det kan være, at du godt kan lide sider hos dig selv, det kan f.eks, være at du er en god veninde, eller en omsorgsfuld søster. 
Du kan sikkert godt finde nogle ting, som du godt kan lide hos dig selv. Dem kan du evt. prøve at skrive på et stykke papir og minde dig selv om de ting hver dag... Du kan også bede en, der kender dig godt om hjælp. Hvis du har det godt med din mo,r kunne du måske godt snakke med hende om det. Måske kunne du vise hende dit brev og mit svar, og på den måde kunne I måske få åbnet for en snak om, hvordan du har det.?
Jeg håber, du kan bruge mit svar. Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat