Brev

Selvskade og problemmer med selvmordstanker

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Tak for et ærligt brev til vores brevkasse, hvor du meget flot fortæller, hvordan det er at være dig og den kamp, som du kæmper hver dag. Det er så sejt, at du er så god til at sætte ord på dine tanker. Når man har det så svært, at man skader sig selv og indimellem også får selvmordstanker, er det meget vigtigt, at man taler om det. Der er nemlig ingen, der kan holde til at have de tanker for sig selv.

Jeg kan godt forstå, at det kan virke meget frustrerende med en depression, der har fyldt så meget i måske 4 år nu – og det kan gøre, at man indimellem mister troen og håbet på, at det kan blive anderledes. Men det kan det! Husk det.

Som menneske vil vi rigtig gerne have, at vores nærmeste, fx vores familie, venner, lærere osv. kan forstå, hvordan vi har det. Men der er aldrig nogle andre, der fuldstændig kan komme til at føle det, som vi selv føler. Det kan til tider virke enormt trist og måske også rigtig ensomt. Jeg gætter på, at de mennesker, der selv har været ramt af depression kan forstå dig på en anden måde  - for de har stået i det selv og mærket det på dem selv. Men depressioner og tristhed opleves også forskelligt fra menneske til menneske - det også en del af, at vi er unikke som mennesker.Men selvom vores følelser/tanker er vores egne på godt og ondt, skal det ikke stoppe os i at tale med andre om dem. Det er rigtig vigtigt, at man får sat ord på de ting, som fylder – både de gode og de hårde tanker.

Du skriver, at du ikke føler, det hjælper at tale med andre om det, fordi ingen forstår dig. Men se det som en stor hjælp, at der er så mange omkring dig, der gerne vil lytte til dig. De kommer aldrig til at forstå dig hundrede procent, men det er heller ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at man har et netværk, som er der for en. Nogen, der lytter til en, når man har brug for det. Der er også forskel på hvordan man lytter og forstå. Venner lytter og forstår på en måde, forældre lytter og forstår på en anden måde og psykologer på en tredje og læger på en fjerde osv. De lytter og forstå hver især fra deres relation til dig - venskab, familie osv. Det kan godt virke forvirrende og frustrere - især når du har et håb eller ønske om, at de skal forstå dig - måske på en anden måde end de gør.

Jeg bliver bare så glad, når jeg læser, at dine veninder er hos dig hver dag – og så gerne vil hjælpe dig med det udgangspunkt, de har. Nemlig ved at lytte til dig, som dine venner. Du skriver, at du hurtigt bliver sur. At have et kæmpe temperament er noget, vi skal lære at leve med. Jeg ved fra andre, at det kan hjælpe at tænke på nogle ”alternative”/andre måder at tænke/reagere på i de tilfælde, hvor det er dit temperament, der tager overhånd. 

Måske vil det være muligt at få sagt, hvad du ønsker og håber, de skal/kan forstå og hvad det er, du gerne vil have deres støtte og hjælp til? Jeg ved det kan være svært, men måske er det et forsøg værd - fx når du bliver sur - hvad vil så være hjælpsomt for dig? At nogen tæller til 10 sammen med dig, at du vender dig og går, når du mærker temperamentet er på vej op - får luft og ro til at tænke, uden at sende det udover andre? Måske vil det være en idé, at psykologen kommer på banen til at støtte dig med strategier og metoder til at tøjle/tæmme temperamentet.

Måske kunne du, om aftenen, hvor du tit tænker dagen igennem, lade vær med at blive sur på dig selv, men i stedet forsøge at skrive ned, hvilke øjeblikke, du gerne ville have reageret anderledes i. Prøv bagefter at tænk, hvordan du godt kunne have tænkt, du havde reageret. Du giver ingen eksempler i dit brev, så derfor kommer jeg med et eksempel. Det kan godt være, det ikke lige passer på dig, men jeg håber, det alligevel kan være med til at vise, hvad jeg mener. Hvis du fx har råbt af en klassekammerat pga. en bagatel, kan du skrive ”Næste gang skal jeg ikke råbe, men i stedet gå ud af klassen uden at sige noget. Når jeg er faldet ned, skal jeg gå tilbage til klasse og fortsætte med det arbejde, jeg var i gang med”. 

Måske kan øvelsen hjælpe dig med at blive bedre til at se, at der altid er mulighed for at handle anderledes. Men før vi kan handle anderledes, er vi nødt til at kende til mulighederne.. Og ved at skrive dem ned, kan det være, du lærer, at der er andre måder at reagere, så det ikke er dit temperament, der skal styre din dag. I stedet for at bruge tiden på at blive sur over det, der allerede er sket. Det er også vigtigt, at du skriver om det der gik godt, eller bare lidt godt - og kigge på, hvorfor det gik godt. Hvad skete der, hvad gjorde du - så det blev godt, lidt bedre eller ikke så slemt som det er sket før. Så du får øje på de ting der lykkes og hvad det er der gør, at det lykkes - det kan du bruge til at bygge videre på at tøjle - tæmme temperamentet.

Du skriver, at dine forældre indimellem tager din mobil fra dig. Har du mon fortalt dem, at det er rigtig hårdt for dig? Måske ved de slet ikke, at ”straffen” påvirker dig på den måde, som den gør? I så fald kunne I jo sammen tale om, hvad I i stedet kan gøre, hvis du kommer til at svare dem igen eller har lavet ballade. Det kan fx være, at du skal gøre noget derhjemme eller have en aften, hvor du bliver hjemme. Hvis du har mod på det, synes jeg, du skal tage en snak med dem?! Hvis det virker lidt svært, kan du jo også overveje at vise dem dit brev og mit svar? Husk at vælge et tidspunkt, hvor I ikke lige har været oppe at skændes – for så er det lidt svært at få en god samtale sammen. Det er i hvert fald et forsøg værd, hvis du har mod på det...

Måske savner dine forældre også gode råd og idéer til, hvordan det kan bliver bedre for jer sammen? Det kan måske være, at I sammen skulle snakke med en psykolog om måder til at ændre på de 'negative' mønstrer/vaner, som man ikke altid selv, kan få øje på. Dine forældre er også velkommen til at ringe til vores ForældreTelefon 35555557, det er gratis og de kan også være anonyme.

Du skriver, at det kan være små ting, der gør, at du pludselig skærer dig i armen. Jeg ved ikke, om du allerede har det, men prøv at skriv en ”hjælpe-liste”. Her skriver du nogle ting ned, som du godt kan lide at lave. Fx 1) spille på min mobil, 2) gå en tur 3) ringe til en veninde 4) tage et dejligt bad. Du skal selvfølgelig lave en liste, der passer til dig. Når trangen til at skade dig selv kommer, skal du først gøre de ting, der står på din hjælpe-liste. Måske kan det få de dårlige tanker lidt på afstand og i bedste fald gøre, at du ikke behøver finde ”trøst” ved at gøre skade på dig selv.

Afslutningsvis skriver du, at du har det dårligt i skolen. Det er rigtig vigtigt, at du fortæller din lærer, at du føler dig bange i klassen. Det er skolens opgave at sørge for, at alle elever har en tryg hverdag. Der er altså ingen, der skal være bange. Du skriver, at du tidligere er blevet mobbet – og selvom det måske ikke foregår mere, så har det sat nogle spor. Det er helt naturligt, så husk at blive ved med at fortælle andre, hvad det er for nogle tanker, du har. Så lærerne kan hjælpe dig med at blive en del af et trygt fællesskab.  

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. At have det svært kan desværre vare længe, men det kan blive bedre, hvis man kæmper. Jeg ved fra mange andre unge, at det godt kan lade sig gøre – og jeg tror på, at du er en ”fighter”. Og husk så altid, at du er velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116111, når du har brug for det.  

De bedste tanker til dig fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat