Selvskade

Hej BørneBrevkassen..
Jeg er en pige på 15 jeg har skåret i mig selv siden jeg var 13. Jeg begyndte på det fordi jeg mistede min bedste veninde i en ulykke jeg selv var med i, jeg følte det hele var min skyld og derfor skulle jeg føle mere smerte end jeg allerede gjorde.. Nogle få uger senere begik min fætter selvmord, det påvirkede mig meget da jeg ikke rigtig havde andre venner end ham og hans bror.

I skolen blev jeg mobbet, de sagde ting som: “Din fede havneluder gå hjem og hæng dig selv.”, “Hvorfor fanden kommer du i skole? Du har lige ødelagt dagen for alle os andre med dit grimme fjæs.”, Føj for satan hvor er du klam, gå dog hjem og skyd dig selv så vi ikke behøver se på dig mere.” De slog og sparkede mig, kastede ting efter mig og hældte vand på mig. Det holdt dog ikke op da jeg kom hjem, jeg fik sms’er hvor der stod de samme ting og på facebook blev jeg svinet til af folk jeg ikke engang kender?

Mine forældre er heller ikke specielt glade for mig, de slår mig og snakker virkelig grimt til mig, kalder mig grim, fed, klam.. Og min bror, ja.. Han sviner mig altid til, stjæler mine ting, og slår og sparker mig altid. Alt dette førte til at jeg forsøgte selvmord ved at skære min pulsåre over, men det virkede ikke. Jeg besvimede og da jeg vågnede var jeg på H……. hospital.

Jeg begyndte at gå til psykolog, flyttede skole og fik nogle flere venner. Jeg ville glemme fortiden, jeg troede faktisk det hele ville blive meget bedre. men mine nye venner fik kontakt med mine ‘venner’ fra den gamle skole, og pludselig kunne de ikke lide mig. De begyndte på det samme som de gjorde på den anden skole. Hele mit liv gik i stå, jeg stoppede med at komme i skole eller have kontakt til nogle overhovedet.
 
Hele dagen sad jeg inde på mit værelse, med låst dør. Folk havde kaldt mig fed, så jeg valgte ikke at spise og skar mere og mere i mig selv. Den eneste ven jeg havde tilbage var min anden fætter.. Hans mor og bror var død, og han følte han var helt alene, så han hængte sig selv.. jeg kunne ikke klare det. Jeg følte der slet ikke var nogle tilbage..
 
Så, jeg indtog 40+ piller og lagde mig i min seng, jeg prøvede at sove, hvis jeg vågnede var jeg ikke død men hvis jeg ikke gjorde, var det slut. Jeg vågnede og havde det virkelig dårligt, jeg skrev til min eneste ven som boede i Jylland, han ringede til en ambulance og jeg blev reddet.. igen… Jeg er nu indlagt på ‘den lukkede’ med en depression, anoreksi og ingen lyst til at leve.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal få lysten tilbage, for et eller andet sted ved jeg jo, at livet kan være godt. Psykologen hjælper ikke.. Og jeg vil ikke være ‘fed’ så vil heller ikke spise noget, men vil stadig gerne have det godt.. For noget dybt inde siger mig jo at jeg ikke skal give op, jeg vil ikke være en taber der giver op.. Jeg mangler virkelig noget hjælp til at få lysten til at leve tilbage..

Kh. R…….