Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

selvskad og selvmord

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,
Hvor er jeg bare glad for, at du har taget dig tid til at skrive til os. Du er rigtig god til at sætte ord på, hvordan det er at være dig. Men det lyder også til at være noget, du har tænkt over i rigtig lang tid, både hvordan du har det, men også hvordan du påvirker dine veninder... Det er rigtig rart at høre, at du har nogle gode veninder, som dels er der for dig, men som også synes det kan være svært at se dig have det skidt. Det er vel netop fordi, de holder af dig, og du betyder noget for dem, at de bliver bekymrede for dig og måske også lidt kede af at se dig have det sådan. Tror du ikke?
Jeg kan godt forstå, at du umiddelbart tænker, at det er nemmere slet ikke at være sammen med dem end at gøre dem kede af det... For måske bliver du også mindet om, hvordan du har det, når du ser dem reagere sådan? Men jeg tænker, at vi har ekstra meget brug for vores gode veninder, når vi har det svært.

Det er også dejligt at være sammen med sine venner, når livet bare er dejligt, men især når vi har det skidt eller har svært ved at være sammen med vores familie, så er det rigtig godt at kunne være sammen med sine veninder. Det kan både være for at tænke på noget andet og måske komme til at grine af en sjov film eller en skør frisure, men det kan også være for at snakke med nogen om hvordan det er derhjemme og måske også nogen at græde ud hos. Kan du følge mig?

Der er heldigvis ikke en bestemt måde man skal bruge sine veninder på... Så jeg tror, du skal passe på dig selv og blive ved at have nogle gode veninder omkring dig. Måske kan det være en mulighed at tale med dine veninder om, at du synes, det kan være svært, og hvordan de oplever det? For det er jo ikke altid, at folk oplever det på den måde, vi tror, de gør...
I dit brev fortæller du også en del om, hvordan det har været at være dig, og hvilken oplevelse du har af dine forældre. Jeg kan desværre ikke forklare, hvorfor dine forældre har gjort, som de har, men jeg kan støtte dig i, at det ikke lyder til at være okay. Jeg kan godt forstå, at du føler dig klemt og misforstået, hvis dine forældre opfører sig, som du beskriver. Der er ingen børn, som bryder sig om, at deres forældre skændes eller er voldsomt uvenner. Det er ubehageligt at stå i som barn, og man kan føle sig magtesløs overfor situationen.

Jeg har lidt svært ved at læse, om du i løbet af de sidste år har fået noget hjælp? Enten fra skolen eller et andet sted, hvor der er nogle, som har lagt mærke til, at du går og har det rigtig svært..?  Jeg synes, det lyder som udfordringer og problemer, der kan være meget store at gå rundt med alene – og i hvert fald for store til at man som barn skal gå rundt med dem alene.
Du fortæller, at dine forældre godt ved, at du har skåret i dig selv, men du føler ikke, de har gjort noget for at hjælpe dig, tværtimod. Det kan jeg godt forstå, du er såret over. Det er forældres ansvar at passe godt på børnene og sørge for, at de vokser op i tryghed, og hvis de ikke er i stand til det (fordi de selv har problemer), så skal de have hjælp til det. Det lyder som om, hele din familie godt kunne have brug for hjælp. Den hjælp skal komme fra nogle voksne. I din kommune er der ansat folk, som skal hjælpe familier, hvor børnene har det svært, og din kommune har pligt til at hjælpe dig og din familie, hvis de får at vide, at du går og er så ked af det. Det vender jeg tilbage til.

Jeg tænker på, at det måske kunne være en god ide, hvis du kunne gå til din læge. Din læge kan lytte til, hvordan du har det og hjælpe dig til at få kontakt med én, som vil være god for dig at tale med. Nogle gange er det lægen selv, andre gange er det en psykolog. Både læger og psykologer er uddannet til at tale med mennesker, som har det svært og som trænger til dels at blive lyttet til, men også til at blive vejledt i, hvordan man kan få det bedre. Det er der rigtig mange mennesker, som på et eller andet tidspunkt i deres liv har brug for.
Når du er 16 år, tænker jeg på, om du mon går i skole eller på arbejde eller noget helt tredje? Hvis du går i skole, har du muligheden for at tale med en af dine lærere eller studievejleder om, hvordan du har det og hvilke problemer du oplever derhjemme. De ved så, hvordan de kan hjælpe dig videre, så du ikke længere skal gå rundt og have det på den måde, som du beskriver, at du har haft i flere år.
Hvis du går på arbejde, kan det være en mulighed, at du kontakter din kommune og beder om at tale med den sagsbehandler, som er tildelt dig. Vi har nemlig alle en sagsbehandler i kommunen, også selvom vi ikke før har brugt én. Måske vil det være en idé for dig at komme ud i en ungdomsbolig eller på efterskole eller noget helt andet, hvor du og dine forældre måske får lidt tid og hjælp til at forandre jeres måde at være sammen på... Måske kommer du og din sagsbehandler sammen på nogle idéer, som er meget mere dig, og som du føler er den rigtige vej for dig at gå.

Sagsbehandleren kan også sætte gang i den hjælp, som dine forældre skal have for at lære at styre deres vrede og undgå at skændes så meget. Der er familiebehandlere ansat i kommunen, og det er gratis at få hjælp af dem. Så hvis du fortæller, hvordan du har det derhjemme, vil kommunen både tænke på at hjælpe dig - men også din familie.

Det allervigtigste er, at du ikke længere skal gå rundt og have det på den måde. Det er alt for lang tid at være ked af det og have det så svært, at man gør skade på sig selv. Sådan er der ikke nogen som fortjener at have det! Og slet ikke dig!!
Jeg håber meget, at jeg har givet dig nogle handlemuligheder at arbejde videre med, så du snart føler, at der er nogle, som støtter dig og tager hånd om dig. Selvom man kan meget som 16-årig, så er man også bare nogle gange et stort barn, som trænger til, at der er voksne omkring én, som tager ansvar og er de voksne...
Hvis du ikke føler dig hjulpet i svaret her, tænker jeg, at du måske har lyst til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med én af rådgiverne der. Det kan gøre en stor forskel bare at få talt med én anden om, hvordan man har det. Rådgiveren kan også hjælpe dig med at kontakte kommunen, hvis du synes, det lyder lidt uoverskueligt - her på BørneTelefonen har vi hjulpet mange børn og unge, som havde det svært derhjemme, og vi vil også rigtig gerne hjælpe dig.

Vi har mulighed for at give dig en bisidder, som er en voksen med stor erfaring i børns rettigheder, og som kan hjælpe dig med at fortælle kommunen, hvad der foregår hjemme hos sig - og som kan sikre, at du bliver lyttet til og får hjælp. Du kan læse lidt om det her, og så kan du tænke lidt over, om det er noget, du har lyst til.

Du har en vilje til, at tingene skal blive anderledes, og jeg tænker, at det også er derfor, du skriver herind og beder om hjælp, så hold fast i din indre vilje og lad den give dig styrke. Og husk at vi har alle fortjent at have det godt og være glade!
De bedste ønsker til dig
fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat