Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmordtruet veninde!!

Kære BørneBrevkasse..
Jeg ved ikke helt om det er i orden at jeg skriver.. Det drejer sig om en af mine allerbedste veninder. Jeg holder så ufatteligt meget af hende! og jeg har lige fundet ud af at hun er meget selvmordstruet.

Vi gik grinende på vej hjem far en fest. da der ude på vejen kommer en bil. Min veninde stopper op i et sekund og lige pludselig springer hun ud foran bilen! Jeg når (kun lige i sidste sekund) at trække hende væk. Og bilen bremser og dytter og der bliver råbt ud af vinduerne. Men min veninde griner bare mens der løber tårer ned ad hendes kinder..
 
Vi går derefter og snakker lidt, og hun fortæller mig hvor dårligt hun har det med sig selv. Og at hun er overbevidst om at hvis hun døde ville ingen savne hende! Det skal lige siges, at hun stort set hele sit liv er blevet groft udnyttet af drenge, der ved hvor dårligt selvværd hun har. Samtidig med at hendes familie konstant kritiserer hende og siger ting som: Kunne du ikke bare være mere som din søster!

Jeg er virkelig bekymret for hende! Hun har fortalt mig om alle de måder hun har overvejet at dø på.. Som hun selv siger “så vil det jo bare holde op alt sammen” jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. Og det værste er at hun bor i Jylland og jeg bor på fyn! Det er næsten umuligt for mig at holde øje med hende.. Jeg går i konstant frygt for at der er sket hende noget! Hvad skal jeg gøre??

Hilsen den fortvivlede..

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen. Selvfølgelig er det i orden, du skriver til os. Vi gør hvad vi kan for at besvare så mange breve som muligt, og dit brev er lige så velkomment som alle andre breve.

Hvor er det bare en rigtig svær situation, du er havnet i med din gode veninde. Det er så svært at vide, hvordan man bedst hjælper, når nogen har det så svært.

Jeg tænker, at din veninde skal have hjælp. På dit brev lyder det ikke som om, hun kan få hjælp hos sine forældre..? Måske er der noget netværk omkring hende…? Jeg tænker på en god klasselærer, din egen mor eller måske en sød moster…? Det er rigtig vigtigt, tænker jeg, at hun får en god snak med en, som hun har tillid til… På den måde er det måske nemmere at få hende videre i systemet… Du kunne også foreslå hende, at hun kunne gå til skolepsykologen og snakke tingene igennem…

Det er rigtig stort af dig, at du bruger tid og energi på at skrive til os, for at få gode råd til at hjælpe din bedste veninde. Det er virkelig flot af dig, stor ros til dig.

Samtidig tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at du selv får snakket med nogen om de her ting. Det er et stort ansvar, du har taget, og det er god ide at snakke med nogen om det, så du ikke går og tumler med det alene.

Hvis du får brug for at drøfte det med en anonym voksen, er du altid velkommen på Børnetelefonen på 116 111, hvor der sidder rådgivere klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 11-23 og lørdage fra kl. 13-17. Måske kunne du også foreslå din veninde at ringe?

De bedste ønsker BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat