Selvmordstruet veninde
Hej,
jeg er en pige på seksten år der er startet på gymnasie her i år.
Jeg faldt hurtigt i snak med en utrolig sød pige, men jeg begyndte meget hurtigt at opdage at noget var galt.
Jeg har før været “udsat” for at en af mine tætte veninder, hvis ikke den tætteste, fik en depression og tænkte på selvmord. Derfor gik der ikke lang tid før jeg begyndte at opfange små tegn på, at der var noget med denne her pige.
Hun gik hele tiden i lange ærmer, selv i varmt vejr, skiftede ikke med os andre til idræt, havde en utrolig dyster blog + instagram og virkede ikke oprigtig med sine smil.
Udover det skulle hun hver torsdag til fysioterapeut, men jeg havde godt set, at det var psykolog eller anden form for hjælp den vej.
Da hun så en dag valgte at indrømme over for mig, at det var psykolog, blev jeg jo selvfølgelig ikke overrasket. Derfra har det udviklet sig, og jeg har langsomt fået mere og mere at vide. Det viser sig at hun har angst, depression og anoreksi, er selvskadende, selvmordstruet og har også været udsat for en voldtægt.
Hun har ikke meldt voldtægten til politiet, og jeg (og et par andre piger til en fest), er de første der ved det, da hun blev for fuld og ikke kunne holde det inde mere. Det er tydeligt at hun fortryder at hun fortalte det til os.
Jeg begyndte så at skrive anonymt til hende over websiden Tumblr, for jeg vidste ikke hvordan jeg skulle komme ind på emnet i virkeligheden. Hun fortalte at hun fik det bedre, og hun begyndte endda også at skifte med os andre til idræt.
En dag gjorde hun det så ikke mere, og siden den dag er det bare gået ned af bakke.
Hun er begyndt at cutte igen og hun “binger” også igen, hvilket hun ikke havde gjort i to uger. Det fik jeg at vide over tumblr, hvor jeg stadig skriver en lille besked til hende hver dag med opmuntrende ord og spørgsmål om hvordan det går og sådan.
Det der gør mig virkelig bekymret er, at hun får det tydeligt dårligere og dårligere og, udfra hendes svar på tumblr, balancerer på kanten til selvmord.
Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal gribe det an, for jeg synes jo helt klart hun skal snakke med en om det (for hun er ikke glad for psykolog) og at hun skal melde voldtægten til politiet, for det var den der gjorde det hele værre (og hun har ikke skrevet det på tumblr, så jeg kan ikke komme ind på det den vej).
Men jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle hende det, da vi kun har kendt hinanden i to måneder og det kan godt være utrolig overvældende.
Jeg skal jo også huske at passe på mig selv i det her, hvor egoistisk det end lyder.
Mit spørgsmål er bare, hvad skal jeg gøre i denne situation?
Jeg kan bare se denne her skønne, smukke pige få det dårligere og dårligere, og nu har hun en ide om at alle i klassen også hader hende, og jeg forsøger desperat på at hjælpe hende med de anonyme tekster over tumblr, men det er jo ikke optimalt.
Har i nogle råd?
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.
Hver gang hendes bedste ven prøver at hjælpe hende, bliver hun utrolig vred.
Det har jeg ikke lyst til.
Hilsen xx.
Selvmordstanker Andre der hjælper
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.