Kære 99
Det er så godt, at du reagerer på dine tanker og skriver herind. Det er nemlig ikke noget, du skal gå med alene, og det er vigtigt at få hjælp, som du også er igang med.
Nogle gange sker der ting, der gør, at man i perioder mangler overskud, har det skidt og glemmer ting. Det er tydeligt for mig at læse, at du savner din veninde og hun savner sikkert også dig, så jeg håber I holder kontakten, selvom hun ikke er på samme skole som dig. Selvom man kan opleve at have det svært, kan det blive anderledes. Mit svar til dig vil derfor handle om, hvordan du kan tale med andre om det.
Du har allerede mærket hvilken lærer, som du vil snakke med. Nogle gange kan det bare være så svært lige at få sat ord på, og man kan være nervøs for, hvordan man selv og andre reagerer. Mange bliver selv kede af det, og det ser jeg som et tegn på, at der er noget der er vigtigt at få snakket om. Så selvom du fik kolde fødder sidst, så er det stærkt at du var tæt på. Måske havde du også tænkt over, hvad du ville sige og hvornår - og alligevel var der lige noget der forstyrret så ordene ikke kom frem... Det kan være en hjælp at sige det højt for sig selv. At få det sagt højt kan både være en hjælp til, hvordan man vil sige det, og det kan være en måde at få taget skridtet til at sætte ord på overfor andre. Tanker har det jo med at blive inde i os selv - uden lyd og hvis ikke vi deler tanker, så er det næsten umuligt for andre at støtte os i at få det bedre.
Måske er det muligt at aftale et tidspunkt med læreren. Du kan for eksempel sige eller skrive til din lærer, at der er noget vigtigt, du gerne vil tale om med læreren alene - hurtigst muligt, og spørg også om, hvornår det vil være et godt tidspunkt. På den måde får du vist, at der er noget, som fylder, og du kender tidspunktet for, hvornår du skal sige det. Når I så skal snakke sammen, så kan du have skrevet et brev til læreren, hvor du fortæller alt det du har brug for eller du kan vise læreren det brev, du har skrevet herind. Det giver læreren mulighed for at få indblik i, hvordan du har det og du får mulighed for at skrive det ned i ro og på den måde forælle din lærer, alt det som du går med selv. Jeg håber, du kan se det som en mulighed for at få snakket med din lærer.
Selvom du er på efterskole og ikke ses med dine forældre hver dag, kan det for mange være rigtig rart, at ens forældre ved, hvordan man har det, så de kan hjælpe og støtte en. Det kan også være en hjælp til, at du ikke føler dig alene med tankerne, og de kan hjælpe dig med at finde den rette hjælp. Hvornår kan du mon tale med dine forældre om det?
Hvis du hellere vil tale med en, som du ikke er ligeså tæt på, er en mulighed også at tage kontakt til lægen eller måske er der også en psykolog knyttet til din efterskole. De kender begge til at have tanker om selvmord og kan også hjælpe dig. Hvordan vil det mon være for dig?
Derudover kan en overvejelse være, hvilke ting der kan være gode at tænke på og gøre i hverdagen og når du synes, det er svært. Det kan for eksempel være at gå ture, høre noget bestemt musik eller tænke på noget, som du kan lide. Det kan nemlig være rart at lave og tænke på noget, som man normalt kan lide at lave. Hvordan vil det være at prøve det og finde ud af, hvad du synes er rart for dig og godt kan lide at lave?
Du har allerede taget nogle vigtige skridt. Det er så sejt og du viser mod og styrke til at kæmpe videre for at få det godt – det kan du bruge til at fortælle en voksen om, hvordan du har det.
Kram fra BørneTelefonen