Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmordstanker snart virkelighed

Hej BB.

Jeg er en pige på 14 år som desværre er så uheldig at ha ramt bunden.

Der har været en masse store nedlag i mit liv. Død forældre, mobning og lavt selvværd.

Jeg har været mobbet i mange år, men det stoppede heldigvis da jeg flyttede skole.

Har det rigtig dårligt med min krop, trods jeg tit får af vide at jeg er ved at blive for tynd, men kan virkelig ikke selv se det. Jeg dyrker sport (spring, løb og styrketræning), men føler alligevel ikke at jeg kan blive tynd.

Jeg har aldrig haft det godt med mig selv, og nu er det simpelthen ved at være for meget, og det kan jeg også selv se, kan bare ikke styre det.

Jeg har med vilje ikke spist så meget, for at tabe mig, og det har virket, men blev opdaget og de sagde jeg ikke indtager nok kalorier, og samme tid dyrker sport så skal spise noget mad med flere kalorier i, men prøver at få dem smidt væk igen ved at træne.

Jeg har flere gange været ekstremt tæt på at cutte, og har haft en gang hvor jeg skar med nogle nøgler, men ikke sådan det blev til noget.

Jeg har haft sagt det men sidste gang blev det ikke gjort noget ved det, og vil ikke gøre min mor bekymret ved at sige det til hende.

Hvad skal jeg gøre, vil ikke miste det jeg har men alligevel vil jeg ekstremt gerne bare væk fra alt. Altså helt væk.

Hilsen pigen som ikke ved hvad hun skal gøre af sig selv.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Du beskriver nogle ting, som gør det svært at være dig lige nu. Jeg lægger mærke til den styrke, der ligger i at kunne mærke i sig selv, at det er ved at være for meget. Selvom man måske ikke har et svar klar til, hvad man så skal gøre, så er første skridt at opdage, at noget skal være anderledes – og det har du gjort.

Ud fra dit brev lyder der også til at være sket noget, efter du flyttede skole og mobningen stoppede. Hvad mon fik den til at stoppe? Gjorde du mon noget andet på den nye skole, som gjorde, at den stoppede eller var der en helt anden stemning og måder at være sammen, i din nye klasse?

Du lyder til at være en pige, der går op i at dyrke motion – men samtidig prøver du også med vilje ikke at spise så meget. Når man dyrker spring, løb, styrketræning og andre sportsgrene, så er det vigtigt, at du får den næring og energi der skal bruges. Så det er ikke godt af, at man lader helt være med at spise. Du skriver, at du blev opdaget i ikke at spise så meget. Hvem mon opdagede dig? Dine forældre? Og ved de mon, hvordan du har det nu - ikke kun med mad, men hvordan du har det?

Når du skriver, at du gerne vil helt væk fra alt og heller ikke vil miste, det du har - hvad er mon det, du har? Gode veninder? Dejlig klasse? Nogle sjove ting, du laver i din fritid? En god familie? Kan du komme i tanke om, hvad der gør, at du også har gode dage? Laver du mon nogle bestemte ting? Grunden til at jeg stiller alle de spørgsmål er, at man ikke altid tænker på, hvad for nogle gode ting i ens hverdag, der er med til at gøre, at man har det godt og er glad.

Hvor er det bare sejt, at du har fortalt nogen om, hvordan du har det! Er det mon dine forældre, du har haft snakket med? Mange børn tager hensyn til deres forældre og vil ikke gøre dem bekymrede eller kede af det. Men rigtig mange forældre vil gerne vide, hvordan deres børn har det – også selvom det måske kan gøre dem bekymrede. For når de ved, hvordan deres barn har det, så har de mulighed for at hjælpe. Derfor tænker jeg, om du måske kunne have mod på at fortælle din mor lidt om, hvordan du har det? Det kan også være en anden voksen, som du stoler på – en lærer, en moster, din venindes mor eller en helt fjerde? Det vigtigste er, at du igen får fortalt nogen om, hvordan du har det. Det er svært at gå alene med alle ens tanker inde i hovedet – nogle gange vokser tankerne også og kører i ring, når man ikke får delt dem med nogen.

At du allerede før har fortalt nogen om, hvordan du har det, viser mig, at du også har viljen til at få det bedre. Den vilje er vigtig, og den vil hjælpe dig langt. Hold fast i, at du har ret til at blive hjulpet. Jeg håber det bedste for dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat