Kære 13 årige
Tusind tak for dit brev. Du beskriver din situation så præcist.
Jeg kan virkelig godt forstå, at det pres og den stress, du har følt fra skolen ikke er blevet lettere af atter at være blevet sendt hjem. Du ved det sikkert allerede, men der er faktisk mange, der føler som dig. Med de begrænsninger vi har lige nu, er der mange, der som dig kommer til at bruge ekstra mange timer på deres computer. Det kan der både være mange fordele ved, men desværre også ulemper.
Det lyder så positivt, at du nu har fundet noget, du føler hjælper dig mentalt. Det lyder helt fantastisk, at du kan mærke, at det gør dig glad. Jeg forestiller mig, at det føles ekstra stærkt, efter du i løbet af de sidste par år både har følt dig stresset og har haft selvmordstanker.
Jeg ved jo ikke, hvor meget du har fortalt dine forældre om, hvordan du har det. Om de ved, hvor presset og stresset du har følt dig, og om du har delt dine selvmordstanker?
Når du fortæller, at dine forældre ikke kan lide, at du ser så meget computer, tænker jeg, at det er fordi de bekymrer sig for dig. At de godt vil passe på dig og hjælpe dig til at have en sund døgnrytme. Den omsorg er for mig et udtryk for, at de ønsker at passe på dig og ønsker det bedste for dig.
Jeg kan samtidig også sagtens forstå din følelse af, at du bliver frataget det, som du endelig oplever hjælper dig. Jeg tror derfor, det er vigtigt, at I får talt om, hvilken betydning det har for dig at se DreamSMP og om, hvordan du har det.
Det kan være, at I sammen kan finde en måde, som du kan få hjælp på, så du kan få det bedre. En hjælp som dine forældre vil kunne bakke op om, fordi de også tror på, at det vil kunne hjælpe dig.
Dine forældre har faktisk ret til at bestemme, hvordan de vil opdrage dig, og hvad de synes. der er bedst for dig. Det betyder, at de godt kan bestemme nogle ting, som du ikke er enig i, så længe de stadig passer godt på dig. Du har altid ret til at sige din mening og fortælle dem, hvordan du har det med det.
Det bedste vil selvfølgelig være, at I sammen kan finde en måde, så du kan få den rette hjælp, som du har brug for. Hvis det føles svært for dig at skulle fortælle det til dine forældre, kan du jo overveje at vise dem dit brev og vores svar. De er også meget velkomne til at ringe til ForældreTelefonen på 35555557. Her sidder der rådgivere klar til at tale med dem om, hvordan de kan hjælpe dig.
Det kan også være, at dine forældre kan hjælpe dig med at bestille en tid hos din læge. Du kan også selv kontakte lægen. Telefonnummeret står på dit gule sygesikringsbevis. Hvis du ringer, kan du bestille en tid til en samtale med lægen. Du kan fortælle lægen, hvordan du har det, så kan lægen fortælle dig, hvordan du kan få hjælp.
Det findes også noget, der hedder psykiatrisk skadestue. Dem kan du kontakte hvis du igen får selvmordstanker. De er vant til at tale med med folk med selvmordstanker. Jeg sender dig lige et link: Psykiatrisk skadestue
Du er selvfølgelig også altid mere end velkommen til både at ringe, sms eller chatte med BørneTelefonen på 116111. Det er så sejt gjort af dig, at du har skrevet. Med dit brev viser du nemlig, at du ønsker hjælp. Det kræver styrke at bede om hjælp. Det er den styrke, du kan bruge at få hjælp til at kunne få det bedre.
Vi ønsker dig kun alt det bedste her fra BørneTelefonen
