Brev

Selvmordstanker og selvskade

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 13

Det er ikke godt, at du har oplevet vold både i skolen – og derhjemme. For du skriver, at din ene storesøster har slået dig. Og du fortæller, at hun ligesom dig, ikke har det godt. For hun har prøvet at tage livet af sig selv – og har skåret i sig selv.

Derfor er det godt, at du har fået mulighed for at tale med nogen om, hvordan du egentlig har det. Men du skriver, at du bare har fået det dårligere af samtalerne hos psykologen.

Det er vigtigt for psykologen at høre, at du lige nu ikke føler dig hjulpet af samtalerne.

I sidste ende kan det være, at en anden psykolog er bedre for dig at tale med? Måske vil et psykolog-skift være noget, du kan tale med din mor om? Din mor er meget velkommen til at tale med os på http://ForældreTelefonen  Måske har hun lyst til at tale med os om situationen. Måske kan du også vise hende dette brev?

Det er også muligt at tale med rådgivere i Psykiatrifonden om at have en søster med ADHD.  Det kan være rigtigt hårdt at have en søster med ADHD. De er gode at tale med, for de ved rigtigt meget om den ting.

Du har også den mulighed at kontakte Headspace De ved meget om at tale med unge, som har oplevet ting, der er svære. Jeg ved fra andre unge, at det føles godt, at tale med dem.

Når der er for mange svære ting i livet, kan man få det så dårligt, at man får selvmordstanker. Ligesom du har nu. Og man kan tænke, at det alligevel aldrig bliver anderledes.

Men det kan det. Og derfor er det så godt, at du gør noget.

For på den måde, kan du komme op af det hul, som du føler, at du sidder fast i. Nogle gange er det nødvendigt at prøve flere ting for at den hjælp, som man har brug for.

Det er vigtigt ikke at give op, selvom man næsten ikke har flere kræfter.

Når du har prøvet en eller flere af disse ting, kan du vende tilbage hertil. For hvis du ikke føler dig hjulpet, så må vi snakke om, hvad du så kan gøre. For du og din familie skal have hjælp, så ting kan blive bedre. Måske tales vi ved.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

 

 

 

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat