Selvmordstanker og ked af det!
Hej
jeg er en pige på 13 år.
Jeg er meget ked af det det meste af tiden.
Mine forældre er skildt. Min far bor 30 min væk fra min mor og skole,
hos min far bor jeg i en kælder sammen med mine 2 søskende. Den ene er 10 og den anden er 9. Jeg har faktiske en til lille bror som er 1 år gammel dom min far og hans nye kærste har fået. Ja i mine øjne lever han luksus han bor i et meget fint værlse med masser af ting. Jeg føler mig som den mindst set i familien.
Hos min mor har jeg det mega godt, der bor jeg med mine 2 søskende.
Nå men lad og komme til mine tanker. Jeg er ret ked af det fordi min far bor så langt væk fra alt og han bliver altid ked af det når jeg skriver til ham at jeg vil have en extra dag hos min mor. Fx skriver han ‘‘det er jeg ked at at høre’’. Det gør mig mega ked af at høre, alså at han ikke kan forstå at det ikke er imod ham. Han targer det som en trussel!
Når jeg også er hos min far tænker jeg heletiden på min mor, alså sådan “åh nej hva hvis mor bliver kørt ned af en lastbil på cyklen!” Jeg græd rigtig meget for et halvt år siden, fordi da hun havde været i byen sammen med sine venner var jeg bage for hun arldig nået hjem igen😭. Og det knuser mig så meget at tænke på at jeg skal tænke tilbage på alt det her som barn.
Nær jeg er oppe og skændes med min mor bliver jeg så bange for at hun kan finde på at skære i sig selv eller hoppe id fra et vindue og begåselvmord. Også fordi det er min mor der har hjulpet lig så meget! og det er hende der gør mig glad. Hvis hun ikke var her havde jeg begået selvmord. Men på en måde kunne jeg jo heller ikke efter lade mine søskende i et helved så jeg er ret bange for næsten alt. Hvis min mor døde og jeg ikke begik selvmord tror jeg mit liv ville være forferdiligt!.
For min far har jeg næsten ingenting hos dorligt nok tøj. Fatisk for at være ærlig så kun 4 stykket tøj en kommode og seng. Vi bor i et stort rum.
Jeg er meget bage for knive! Jeg kan ikke lige at pille ved knive når jeg er alene hjemme for jeg er bange for at nær jeg så holder kniven at den ene hånd prøver på at drøbe mig og den anden hånd prøverne og få kniven væk. Og jeg kan virkelig bare se mig selv dø. Men jeg vil heller ikk dø. Jeg har så mange tanker heletiden. Det kunne være jeg skulle ringe ind til jer for mine tommelfingre er ved at være døde😅.
Men ja folk udefra tror jo jeg er en glad ung pige. Hvis der er nogle tilstede går jeg min falske søde lille Make på som alle tror har det godt. Men når jeg er alene med min mor targer jeg Maken af igen. For hun ved 100% hvordan jeg har det❤️. Jeg er meget stolt af jeg har havnet i min mors hænder💗.
Men når jeg først bliver ked af det blive tjek virkelig virkelig ked af deltog får billeder i hovedet af kniven der skriver boget i min arm som fx dø!. Og jeg får også billedet af mig der står og prøver på at begå selvmord og
Alså det med den ene hånd vil gerne og den anden ikke.
Jeg vil virkelig ikke miste min mor!!😫.
Min far tænke meget på skolen. Og da jeg spurgte ham for ikke så langtid siden da jeg var 12, spurgte jeg ham om jeg måtte komme på cafe eller restaurant til min føselsdag og sø sagde han nej selfølige ikke i skal gøre boget for det (og selfølige skulle det være noget om skolen)
han sagde i skal gøre noget for det som at fø høje kaktere i skolen og i skal blive meget bedre end i er. Jeg ringer ked af det til min mor imens han er inde og hanle. Og hun fortæller så at det er mega tarveligt sagt. (Det skal lige siges jeg ikke er den bedste i skole har gået en klasse om før).
En gang da han havde læst min dagbog 😭😡 sagde han at jeg misbrugte ham. Alså fordi jeg havde skrevet i den at jeg ikke kan lide og være hos ham men spiller😣. Og jeg havde også skrevet i den at jeg ikke var fan og min papamor. Og det afsløret han selfølige. Og da jeg sag det til min mor blev hun mega skuffet over min far bare havde taget og læst min bog uden at få lov.
Jeg har altid været mor pige. Når min far bliver sur kan han godt finde på at slå eller tage fat i ens arm. Det sker mest med min lillebror på 9 år. Jeg har lagt mærke til han bruger min lillebror som ham der fortæller til min far hvad vi har talt hemmeligt om hos min mor og det syndes jeg er så ondt af min far. Alså min far har altid slået min bror mest. Ikke mega hårdt men sådan at min bror græd😪.
Det gæt mig mega jed af det og skulle tænke tilbage på sådan en tid. En gang sagde han til min søster at han ville kvæle hende, fordi at min søster havde lige fået nogle tic-taks af min far. Og hun tabte dem på hele gulvet så min far blev pisse sur. Han sagde hvis din lillebror på 1 finder 1 af Tine tic-taks og får dem galt i halsen kvæler jeg dig. Jeg ved ikke om han mente det?. Det hæver jeg ikk.
Jeg er begynd at beskytte mine søskende fordi jeg selv har/er lidt bage for min far. Nu lyder han sikkert som en mega dum mand. Men nej han er ikke mega dun men han er da lidt dum. Nogle gange når han har sagt noget dumt eller gjordt noget meget dumt siger han undskyld. Men det med skolen og dagbogen har han ikke sagdt undskyld for!.
Jeg vil ikke dø men har selvmordstanker. Fortiden er jeg lidt oppe og skændes med min mor og søskende. Hos min mor er bøde mig og mine søskende os selv 100% men når vi er hos far er det rent skuespil. Vi virker som nogle alt for søde børn næsten som robot bør som gær alt hvad kontrollerne siger.
Jeg har mange tanker som flyver tyndt lige ny mode, penge, veninder og skænderier, rig eller fattig?, knive, forsinket mens er meget forviret, gymnastik (har lige haft en nakkeslade men gymnastik er alt for mig), bange for der sker nogle times mor og søskende, skønshed, familie problemer, skilsmisse og mange Fler ting som du kan se er jeg ret stresset og forviret der sker en masse😪 jeg kan næsten ikke finde hovde og hale mer😢.
Jeg håber i kan hjelpe og nej jeg ser da ikke mig selv gå selvmord! Tak fordi i gad og læse mit brev det er jeg virkelig glad for. Jeg er mega glad for den her børnetelefon❤️
Selvmordstanker Andre der hjælper
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.