Kære pige på 18 år.
Tak for dit brev. Det at tumle med selvmordstanker er bestemt ikke noget at skamme sig over. Rigtig mange unge føler på et tidspunkt, at livet ikke er værd at leve. For de fleste varer håbløsheden kun en kortere periode. Men for andre kan det være nødvendigt med professionel hjælp til at komme op af det sorte hul, man befinder sig i. Jeg tænker at du har brug for hjælp.
Du skriver, at du ikke har nogen at snakke med, og at du føler dig ensom, selv om du bor med din kæreste. Ud over det skriver du ikke rigtigt noget om, hvad der er sket i dit liv, eller om der har været hændelser, der har gjort dig så ulykkelig..? Jeg får derfor den tanke, at du måske går med en depression, som du bør behandles for.
Du har skrevet et meget kort brev, som fortæller mig, at du ikke har det store overskud. Jeg gætter på, at bare det at skrive til Børnebrevkassen, har været en overvindelse for dig..? Og derfor ved jeg også godt, at det at bestille en tid hos lægen kan virke uoverskueligt...
Jeg vil foreslå dig, at du åbent og ærligt fortæller din kæreste, hvordan du har det. Han kan nok også mærke, at du ikke har det godt, men ved måske ikke hvad han skal gøre for at hjælpe dig. Det bedste vil være, at du taler med din læge. Hun/han kan ud fra det du fortæller, klarlægge om du har en depression, og evt. henvise dig til en psykolog. Med den rette hjælp håber og tror jeg, at du igen vil føle glæde i livet.
Du har taget det første skridt, ved at skrive det her brev, og har du brug for at snakke med en, inden du taler med din kæreste eller lægen, er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge på UngeChatten og skrive med en rådgiver, der kan spørge lidt mere ind til dine tanker.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
